The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

GLN

Med et GLN kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder. Det vil sige en afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik, interne afdeling osv.

GLN er anvendt til at identificere HVEM og HVOR i forskellige samhandelsrelationer:

  • HVEM: Juridiske og funktionelle enheder
  • HVOR: Fysiske og digitale lokationer

Hvordan bestemmer du, hvilket præfiks (eller ID-pakke) du har brug for?

En identifikationsnøgle starter altid med et virksomhedspræfiks. Et virksomhedspræfiks er et GS1 ID, som du køber i Mit GS1. 
Der findes virksomhedspræfikser i forskellige længder: fra 7 cifre til 11 cifre lange. Det varierer efter antallet af numre, som du har behov for.

Præfikset suppleres med et x antal cifre for at opnå en identifikationsnøgle (for eksempel GTIN).

Jo kortere virksomhedspræfiks, desto flere frie positioner har du til at identificere produkter med. Med andre ord, jo kortere virksomhedspræfiks, desto flere identifikationsnumre kan du oprette. Dette kalder vi 'nummereringskapacitet'.

Det sidste ciffer er et kontrolciffer, der bekræfter, at koden er korrekt.

Kom i gang

Se nedenfor hvad du skal gøre, når du har modtaget dit virksomhedspræfiks på mellem dine 7 og 11 cifre fra GS1 Denmark, og skal lave dem om til stregkoder.
Først skal du danne de GTIN-produktnumre, som stregkoden skal indeholde:

Med 7 cifre kan du danne 100.000 stk. GTIN-produktnumre
Med 8 cifre kan du danne 10.000 stk. GTIN-produktnumre
Med 9 cifre kan du danne 1.000 stk. GTIN-produktnumre
Med 10 cifre kan du danne 100 stk. GTIN-produktnumre
Med 11 cifre kan du danne 10 stk. GTIN-produktnumre

Overblik over hvordan GS1 GDSN fungerer

Nedenfor kan du se hvordan data synkroniseres imellem købere og sælgere vha. GS1 GDSN og GS1 Global Registry.

Grafik der understøtter forklaringen af GS1 GDSN - hvordan sælgeren deler data gennem GDSN til køberen

1. Loading of company data
2. Registering of company data

3. Subscription to seller's data pool
4. Publishing of company data

5. Confirmation receipt of company data

Skal du bruge dit GLN i Nemhandel?

Hvis du skal bruge dit GLN-nummer i Nemhandel, skal det registreres i Nemhandel. Det er din udbyder af elektronisk fakturering, der kan hjælpe dig med det.

Hvad er et GLN? og hvad kan det bruges til?

En handelsrelation omfatter oftest flere virksomheder, fx en leverandør, en kunde og et distributionscenter. Desuden kan adskillige afdelinger i hver virksomhed være involveret. Derfor har handelspartnere behov for, i deres datafiler, præcist at kunne identificere alle de fysiske og digitale lokationer og alle de funktioner, der er relevante for den givne handelsrelation. GLN anvendes til dette formål.

Hver funktion, der har behov for at blive adskilt fra andre funktioner, skal tildeles sit eget 13-cifrede GLN. GLN anvendes typisk i en handelsrelation, hvor parterne anvender standardiseret digital datakommunikation, som fx EANCOM og GS1 XML. Det er også et GLN der identificerer jeres virksomhed i GS1 Denmarks services GS1Trade Sync og GS1Trade Transact.

Et GLN er unikt og kan anvendes på tværs af brancher og landegrænser.

Den virksomhed, der anvender GLN, har ansvaret for at informere sine handelspartnere om de GLN, de anvender, og informationer knyttet til hvert enkelt GLN. Dette kan fx være virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer, fax og email. Informationer knyttet til en lokation eller en funktion bør findes i en fil i it-systemet, hvor GLN’et fungerer som nøglen til disse informationer.

Hvis placeringen af fx en fysisk lokation ændres, og detaljerne ikke ændres, vil leveringer gå til den ”gamle” adresse, der findes. Det er derfor vigtigt, at organisationer hurtigst muligt informerer handelspartnere om enhver introduktion af en ny GLN eller ændring af oplysninger, der er knyttet til en GLN.

Vær opmærksom på at der er forskellige regler for, hvornår der skal skiftes GLN afhængig af, hvad GLN anvendes til – juridiske, funktionelle, fysiske eller digitale lokationer.

Se GLN allocation rules her.

GLN i en stregkode

Et GLN kan også anvendes i en stregkode, nemlig GS1-128 stregkoden.

Flere Application Identifiers er defineret med det formål at identificere en handelspartner.

For eksempel:

  • Leveringsadresse (AI 410)
  • Faktura til (AI 411)
  • Købt fra (AI 412)

Struktur i GLN

Et GLN er opbygget med en fast længde på 13 cifre. Et GLN udstedt af GS1 Denmark starter med nummerstrukturen 579.

GS1 Virksomhedspræfiks Produkt referencenummer Kontrolciffer
3 cifre 9 cifre 1 ciffer
579 000055555 0

Hvad sker der, hvis en lokation flytter eller lukker?

Lokation sælges

Hvis en virksomhed sælger en lokation til en anden virksomhed, bør de GLN, som er associeret med den forrige ejers adresse, nedlægges. Hvis den nye ejer ønsker at identificere lokationen med et GLN, skal denne tildeles et nyt GLN.

Adresse fraflyttes

Hvis en virksomhed fraflytter en adresse og åbner en tilsvarende funktion på en ny adresse, kan man enten flytte det eksisterende GLN med til den nye adresse eller tildele et nyt GLN. En grund til at tildele et nyt nummer til den nye adresse kan være, at ejeren ønsker at beholde informationer i it-systemet, som relaterer sig til den gamle adresse. Således kan ejeren sammenholde informationer, som relaterer til henholdsvis den gamle og den nye adresse.

Lokationens funktion ændres

Hvis en funktion, som er identificeret ved et GLN ændres, bør den ansvarlige part ændre de informationer i sit IT-system, som er relateret til GLNet. Det kan fx gælde, hvis et modtagelsessted ændres til lagerfunktion.

Genbrug af GLN

Et nedlagt GLN må først genanvendes efter minimum 5 år. I denne periode skal informationer relateret til det nedlagte GLN fjernes fra handelsparternes it-systemer.

Vi sidder klar med rådgivning

Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27

Eller på mail: info@gs1.dk

No items found.

Sådan kommer du godt videre

Er du i tvivl om, hvordan du bestiller GS1ID, får et GLN, laver en stregkode eller lignende?

Du kan finde svar på mange af de spørgsmål, vi oftest får fra medlemmer via knappen herunder. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.