GTIN
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Målet med en standardiseret, digital struktur til udveksling af salgs- og indkøbsinformationer er at minimere den tid, der bruges på manuelle processer til indtastning og kontrol og at nedbringe risikoen for fejl, samtidig med, at strukturen ikke hæmmer den effektive varestrøm.
GS1's EDI-standard bruger GS1-identifikationsnumre som nøgler til de it-systemer, der benytter dem. En fordel ved dette er, at det er væsentligt nemmere og hurtigere at opdatere informationer, som findes i en database end at skifte nummersystem, hver gang produkt- eller lokationsdata skal ændres.
Fordele ved utvetydig identifikation af produkter og lokationer:
En identifikationsnøgle starter altid med et virksomhedspræfiks. Et virksomhedspræfiks er et GS1 ID, som du køber i Mit GS1.
Der findes virksomhedspræfikser i forskellige længder: fra 7 cifre til 11 cifre lange. Det varierer efter antallet af numre, som du har behov for.
Præfikset suppleres med et x antal cifre for at opnå en identifikationsnøgle (for eksempel GTIN).
Jo kortere virksomhedspræfiks, desto flere frie positioner har du til at identificere produkter med. Med andre ord, jo kortere virksomhedspræfiks, desto flere identifikationsnumre kan du oprette. Dette kalder vi 'nummereringskapacitet'.
Det sidste ciffer er et kontrolciffer, der bekræfter, at koden er korrekt.
Nedenfor kan du se hvordan data synkroniseres imellem købere og sælgere vha. GS1 GDSN og GS1 Global Registry.
1. Loading of company data
2. Registering of company data
3. Subscription to seller's data pool
4. Publishing of company data
5. Confirmation receipt of company data
I Danmark er den mest udbredte GS1-standard til udveksling af elektroniske dokumenter STRU-konceptet under HANCOM®. Der er dog også mulighed for at anvende GS1 XML, der er en række af meddelelser baseret på XML-syntaksen.
GS1 XML giver en standardiseret struktur for udveksling af elektroniske handelsmeddelelser, der gør virksomheder i stand til hurtigt, effektivt og sikkert at udveksle informationer på tværs af it-systemer.
GS1 XML er baseret på komponenter og standarder fra UNCEFACT. GS1 XML indeholder meddelelser dækkende over datasynkronisering, ordrer, levering, fakturering og transport.
Når information om hvem der handler, hvad der handles og hvor der leveres skal udveksles digitalt, benyttes STRU-konceptet, der er et subset af EANCOM®/HANCOM®
STRU-konceptet er en serie af meddelelser, der alle bygger på fire grundregler:
Disse principper gør, at der relativt simpelt kan etableres systemer til håndtering af de elektroniske handelsmeddelelser. Det har vist sig, at princippet kan anvendes på langt størstedelen af de elektroniske handelsdokumenter, der udveksles i dagligvarebranchen i dag.
Der er udarbejdet følgende EDI-meddelelser inden for STRU-konceptet:
STRU-konceptets simple natur gør dog, at der i enkelte scenarier ikke er mulighed for at angive de ønskede informationer, fx ved udenlandshandel og webhandel til private. I disse situationer kan man vælge at benytte STRU og udvide med de øgede muligheder, som den fulde EANCOM®/HANCOM®-specifikationen indeholder.
Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.
Vi har åbent for henvendelse:
Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00
Er du i tvivl om, hvordan du bestiller GS1ID, får et GLN, laver en stregkode eller lignende?
Du kan finde svar på mange af de spørgsmål, vi oftest får fra medlemmer via knappen herunder. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.
