The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

Tillid starter med sporbarhed

10.000.000.000... Så mange gange i døgnet høres lyden af en GS1-stregkode, der scannes. Det gør GS1 til verdens mest anvendte system for supply chain standarder i detailhandlen.

Lær meget mere om GS1 Denmark her på siderne. God fornøjelse.

Hvad er GS1?

GS1 Denmark er den danske division af den globale standardiserings-organisation GS1.

Vi udbreder standarder og services, der støtter alle aktører i at skabe en mere effektiv, sikker og bæredygtig forsyningskæde. Det kan handle om alt fra stregkodemærkning og sporing af produkter og forsendelser - til udveksling af stamdata, ordrer og fakturaer.

Læs mere om hvem er vi og hvordan vi arbejder
Stregkoden fylder 50 og er ved at ændre vores liv - igen


Stregkoden, som vi kender den fra stort set alle produkter og varer vi møder i vores hverdag, fylder 50 år. Hvad der startede som et ønske om at gøre køerne i supermarkedet kortere, har siden - og uden de fleste har bemærket det - udviklet sig til at spille en afgørende rolle for fødevare- og patientsikkerheden. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Nu står den velkendte række af lodrette streger så overfor et nyt look og et nyt ønske. Nemlig at bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi og samfundets grønne omstilling.

 
1973
Den 3. april 1973 skabte industriledere i den amerikanske dagligvaresektor den 12-cifrede Universal Product Code (U.P.C.-stregkode) - en innovation, der sidenhen har revolutioneret vores moderne økonomi og samfund.
1974
Det amerikanske Uniform Code Council (UCC) bliver udpeget som administrator af den nye Universal Product Code (U.P.C) stregkode, og den 26. juni – i et Marsh supermarked i Ohio – bliver en pakke Wrigleys tyggegummi det første produkt i verden, som scannes med en stregkode.
1977
The European Article Numbering Association (EAN) bliver etableret som en international, not-for-profit standardorganisation i Bruxelles. Den nye EAN-stregkode er fuldt ud kompatibel med den amerikanske U.P.C-stregkode. EAN Denmark bliver etableret den 14. juni 1977.
1995
GS1 indtager sundhedssektoren og implementerer standarder for at øge patientsikkerheden, fremme effektiviteten i forsyningskæden – og forbedre identifikation og sporbarhed af medicinske produkter.
en sygeplejerske der ser på en patient i en seng
2000
Ved starten af det nye årtusinde er GS1 til stede i 90 lande. LE@N, en internetservice som sikrer, at virksomheder kan udveksle elektroniske ordrer og fakturaer med andre internetbaserede brugere, etableres af GS1 Denmark.
2002
GS1's Global Standards Management Process (GSMP) lanceres, hvilket giver en neutral ramme for industrien til at diskutere fælles forretningsudfordringer og etablere nye standardbaserede løsninger til deres virksomheder.
2003
EPCglobal, Inc. dannes for at udvikle standarder til elektronisk produktkode (EPC) og understøtte brugen af RFID-teknologi (Radio Frequency Identification). Disse standarder finder især vej til sundhedssektoren samt mode- og technical industry-branchen. Elektronisk fakturering til den offentlige sektor indføres via EAN. De første lægemiddelpakninger scannes i Danmark og et pilotprojekt med bedside-scanning ud fra GS1-standarder finder sted på Frederiksberg Hospital.
2004
GS1 DataMatrix bliver godkendt og er den første todimensionelle stregkode, som vedtages af GS1. GS1 Global Data Synchronization Network (GS1 GDSN) lanceres også og gør det muligt for alle virksomheder problemfrit at dele produktinformation af høj kvalitet på tværs af lande og kontinenter.
2005
UCC og EAN fusionerer og skaber én global organisation med 101 lokale GS1-medlemsorganisationer, hvorfor mange velkendte standarder skifter navn. EAN-lokationsnummer hedder nu GLN og EAN-varenummer GTIN. EAN-Danmark bliver til GS1 Denmark.

Samme år etableres den første danske datapool for udveksling af stamdata i detailhandlen, DADAS.
GS1 Denmark logo indeni i lyseblå cirkel
2011
Direktivet om forfalskede lægemidler vedtages med krav om, at alle medicinpakninger af visse produkter mærkes med en unik GS1 2D-stregkode. Ligeledes vedtages 1169-direktivet med krav om, at digitale forbrugere ikke må stilles ringere end fysiske forbrugere.
2013
GS1 modtager akkreditering af U.S. Food & Drug Administration (FDA) som udstedende agentur for de unikke identifikatorer (UDI), der bruges til globalt og unikt at identificere medicinsk udstyr.
2016
Le@n opgraderes i Danmark til servicen GS1Trade Transact, og BBC udnævner GS1-stregkoden til en af de 50 ting, der skabte den moderne økonomi.
2017
GS1Trade Exact og GS1Trade Image kobles på GS1Trade Sync og udbyder kvalitetstjek og produktfoto. GS1 indtager den finansielle sektor som en akkrediteret udsteder af Legal Entity Identifiers (LEI), der unikt identificerer virksomheder, som deltager i finansielle transaktioner.
2019
GS1 Registry Platform (GRP) etableres som platform for GS1 Company Prefixes (GCP), GTIN's (eller stregkodenumre) og GS1 Global Location Numbers (GLN). Verified by GS1 faciliterer platformen, hvor brandejere kan dele data om deres produkter til forhandlere og markedspladser.
2020
I Danmark lanceres GS1Trade Activate, som er forbundet til GS1 Registry Platform, som understøtter Verified by GS1 og giver digitalt overblik over en virksomheds GTIN og GLN. GS1 Digital Link-standarden ser dagens lys med QR-koder som forbinder forbrugere med data som produktinformation, kampagner, ingredienser og opskrifter.
2021
GS1 understøtter industrien med en ambition om at læse todimensionelle stregkoder – QR-koder og GS1 DataMatrix-stregkoder – på detailsalgssteder rundt om i verden inden udgangen af 2027. Samtidig viser et norsk pilotprojekt, at 2D-stregkoder er særdeles effektive i kampen mod madspild.
2022
Digitale produktpas indgår i en ny rammelovgivning fra EU som en del af den grønne dagsorden. Generelle krav til produktpasset er, at det skal baseres på åbne og interoperable standarder. En fælles rapport fra WTO og World Economic Forum påpeger samtidig, at GS1's produkt- og lokationsidentifikation gør global handel mere effektiv, inkluderende og bæredygtig.
2023
GS1 fejrer stregkodens 50-års jubilæum sammen med de øvrige 116 lokale GS1-medlemsorganisationer. Over en milliard produkter har nu GS1-stregkoder, der scannes seks milliarder af gange hver dag rundt om i verden.

Hvad er GS1-standarder?

GS1-standarder er et globalt, fælles sprog for identificering, mærkning og deling af kvalitetssikret data.

Det kan handle om at sikre sporbarhed på alt fra en liter letmælk, en pakke medicin, en palle, en container, en hospitalsseng til en specifik lokation, fx en fabrik, et lager, en butik, en restaurant eller en mark.

Bliv klogere på GS1-standarderne

Medarbejdere

"We Love Standards" - and so should you.

Det er ingen hemmelighed, at det er blandt GS1-medarbejdere, man finder de største tilhængere af ensrettede måder at gribe tingene an på.  

Det gør dem til nogle af de mest kompetente standardiseringseksperter, der hver dag rådgiver store og små virksomheder og organisationer i ind- og udland.

Mød alle medarbejdere i GS1 Denmark

Job hos GS1 Denmark

Når handlen i samfundet er i vækst, så vokser GS1 Denmark også.

Derfor søger vi løbende nye, dygtige kræfter til vores kontorer i København og Ballerup. Følg med her på siden og på sociale medier, hvor du finder aktuelle stillingsopslag.

Se aktuelle stillingsopslag

Juridiske forhold

Her finder du information om de juridiske forhold vedrørende GS1 Denmark. Det omhandler blandt andet organisationens vedtægter, handelsbetingelser, konkurrenceretslige regler og meget mere.

Gå til juridiske dokumenter

Download GS1 Denmark logo og tagline

Herunder kan du downloade forskellige versioner af GS1 Denmarks logo.

Download logoer i Zip-fil

Nyt fra GS1