The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder

Datamodtagere

Få indblik i, hvilke virksomheder der kan modtage data i GS1Trade Sync

Herunder kan du se en oversigt over, hvilke datamodtagere du kan dele data med via GS1Trade Sync, den danske GDSN-løsning. En datamodtager kan være en direkte kunde, men det kan også være en virksomhed, der opsamler og arbejder videre med data til eksempelvis apps og kostplanlægning eller offentlig forskning og analyse.

Offentlig forskning og analyse

Offentlige myndigheder, nonprofitorganisationer og forskningsinstitutter kan søge medlemskab og derved få adgang til data som tilfalder datamodtager: Offentlig Forskning og Analyse: GLN 5790000435555.

  • Medlemmer i denne datamodtagergruppe skal have et erklæret formål om at yde forskning eller analyse.
  • Medlemmerne i denne gruppe må ikke benytte data i kommercielle formål, og må heller ikke videregive data til 3. part, uden skriftligt samtykke fra GS1.
  • Denne datamodtager vil ikke blive opkrævet for sit datatræk, som andre datamodtagere på normal vis gør.
  • Data tilgængeligt for denne datamodtager er enten public eller privat data, som medlemmerne / leverandørerne har givet adgang til.

Statens Serum Institut og GS1 data

Udvid ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt plus indenisammenfold ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt minus indeni

Hvorfor vil SSI bruge GS1 data?
SSI bruger data fra GS1Trade Sync til at undersøge, hvordan det vi spiser drikker, smører os med, eller rengør vores hjem med påvirker vores helbred, gennem analyse af blandt andet forbrugsmønstre.

Hvad SSI bruger data til?
For at kunne analysere forbrugsmønstres betydning for sundheden, er oplysninger om de produkter, der købes, essentielle.
Centrale oplysninger, der er meget svære at få fra andre kilder end GS1Trade Sync, er: oplysninger om ingredienser, næringsstoffer eller allergener, samt produkternes holdbarhed og vægt og indpakning. Data fra GS1Trade Sync muliggør analyser, der i dag ikke vil kunne lade sig gøre, og gør det f.eks. muligt at fokusere på indholdet /ingredienser frem for enkeltprodukter. 

I hvilke sammenhænge bruges data?
Data bruges primært i en forskningssammenhæng. Særligt forskning, hvor f.eks. forbrugerdata benyttes til undersøge sammenhængen mellem indkøbsmønstre og sygdom. Data vil i fremtiden blive brugt til at understøtte Statens Serum Instituts arbejde med at forebygge, at borgere bliver syge f.eks. ved fødevarebårne udbrud. Med den nuværende udvikling indenfor varestamdata kunne dette også føre til hurtigere opklaring og mere afgrænsede tilbagekaldelser af fødevarebårne udbrud, til gavn for borgere og industri. 

Hvem får reelt adgang til data?
Data fra GS1Trade Sync data analyseres af forskere og analytikere i sikre miljøer som Danmarks Statistisk, og data deles ikke med kommercielle aktører. 

Fødevarestyrelsen og GS1 data

Udvid ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt plus indenisammenfold ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt minus indeni

Hvorfor vil Fødevarestyrelsen bruge GS1 data?
Fødevarestyrelsen bruger data fra GS1Trade Sync til at følge udviklingen i det danske fødevaresortiment – f.eks. om produktstørrelser gennemsnitligt er blevet mindre, om en given kategori (f.eks. konfekture) indeholder mindre energi, eller om der er kommet et større udvalg af Nøglehulsmærkede produkter i en given kategori.

Hvad bruger Fødevarestyrelsen data til?
Data bliver brugt til at følge op på målsætninger, der er sat i Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima.

I hvilke sammenhænge bruges data?
Data bliver brugt i Fødevarepartnerskabet, som du kan læse mere om her.

Hvem får reelt adgang til data?
Det er kun Fødevarestyrelsen, der får direkte adgang til data. Resultaterne (f.eks. udviklingen i kalorieindholdet i konfekture over tid) bliver delt med partnerne i Fødevarepartnerskabet, men enkeltvirksomheder bliver ikke udpeget eller fremhævet som nogen, der gør det godt eller skidt i forhold til Fødevarepartnerskabets målsætninger og resultater. Fødevarestyrelsen offentliggør altså ikke specifikke produkter og deres indhold – der er fokus på overordnede kategorier som fx brød, slik, kager, pålæg m.m.

CBS og GS1 data

Udvid ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt plus indenisammenfold ikon - en mørkeblå cirkel med et mørkeblåt minus indeni

Hvorfor vil CBS bruge GS1 data?
Vi har fået adgang til et stort datasæt med 2.000 danskeres fødevarekøb over to år. Vi vil gerne udregne miljøpåvirkningen forbundet med disse køb og undersøge evt. sociodemografiske forskelle i købsvaner.

Hvad bruger CBS data til?
Vi vil primært bruge dataene til at skrive videnskabelige artikler. Det kan dog også være, at vi vil kommunikere med relevante stakeholders fx supermarkeder eller kommuner. Der vil ikke være fokus på konkrete produkter/brands.

I hvilke sammenhænge bruges data?
Den bruges udelukkende i et forskningsøjemed.

Hvem får reelt adgang til data?
Vores forskningsprojekt består af flere universiteter udenfor Danmark, herunder University of Oxford, University of Basel, og Justus Liebig University Giessen. CBS er ansvarlig for dataadgangen og datahåndteringen, og sikrer, at GS1 betingelserne overholdes.

Oversigt over datamodtagere

Her finder du virksomheder, der kan modtage varestamdata i GS1Trade Sync. Klik på logoet og læs en kort beskrivelse af virksomheden.


GS1 Stories

Vi kan hjælpe dig videre

Har du endnu ikke adgang til GS1Trade Sync, eller har du spørgsmål til servicen, anbefaler vi, at du kontakter vores eksperter, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Send os en mail

Så svarer vi dig hurtigst muligt:

gs1tradesync@gs1.dk

Morten Buch
COO / Head of Retail
mørkeblåt telefon ikon
+45 39 16 90 17
Nikolaj Brink Laursen
Member Relations Manager
mørkeblåt telefon ikon
+45 39 16 90 23