I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Denne vejledning tager dig igennem de nødvendige trin for, at du kan skabe forbindelse i imellem GS1Trade Transact og e-conomics.
Først og fremmest er det essentielt, at dit datagrundlag i e-conomic er i top, inden du begynder at sende beskeder fra e-conomics til GS1Trade Transact.
Du skal sørge for, at alle dine varer er oprettet i e-conomics, ligesom at alle dine varer skal have udfyldt GTIN.
Hvis du ikke sørger for, at alle dine varer er oprettet i e-conomics, kan du eks. ikke modtage ordre fra dine kunder, da de fejler, når ikke e-conomics kender alle de varer, der er bestilt på ordren.
Du opretter dine varer i e-conomic ved og klikke på ’Salg’ i toppen af siden. Derefter vil navigationssiden blive vist på venstre side, hvor du klikker på ’Varer’.
Billedet nedenfor viser, hvordan du kan oprette en ny vare ved at klikke på knappen ’Ny Vare’. Her er det vigtigt, at du får udfyldt feltet ’Stregkode’ med varens GTIN. Husk, at der altid skal angives med 14 cifre.
Ligesom det er vigtig, at alle dine varer er oprettet korrekt i e-conomics, er det også vigtigt, at alle dine kunder er oprettet i e-conomics.
Det første du skal sørge for er, at alle dine kunder (debitorer) er oprettet, og at der er angivet GLN nummer på dem alle. Det gør du under ’Kunder’, og derefter trykker du på ’Ny Kunde’ knappen.
Her er det vigtigt, at du under 'E-fakturering' sætter 'E-faktureringsadresse' til EAN-nr. samt i 'EAN-nr.' angiver kundens (debitorens) GLN.
Du skal også sørge for at oprette leveringsadresser med GLN nummer. Leveringsadresser findes under ’Kunder’ i knappen ’flere’, når en ny kunde er blevet oprettet, som kan ses nedenfor.
Ved og trykke på knappen ’Nyt leveringssted’ kan du indtaste de oplysninger, som kan ses nedenfor. Du skal angive adresse, postnummer, by og land. Under 'ID (e-faktura)' skal du taste leveringsstedets GLN.
Under indstillinger – Alle indstillinger – Stamoplysninger – Øvrige oplysninger, skal du indtaste din egen virksomheds GLN under 'EAN-nr.'.
Når du er færdig med at oprette / opdatere dine stamdata i e-conomics, så skal dine oplysninger omkring kunder og leveringssteder registreres i GS1Trade Transact (OneTime portalen).
Baggrunden for dette er, at e-conomics benytter sine egne ID'er for en kunde og et leveringssted, og for at integration kan virke, skal OneTime portalen kende relationen imellem GLN/ GTIN og dette ID.
Du kan med fordel eksportere disse oplysninger fra e-conomics. Dette kan du gøre under Indstillinger - Alle indstillinger - Virksomhed - Eksportér data.
Her skal du vælge 'Download lister enkeltvis (krypteret)' og trykke på Send data.
Fra listen kan du så vælge de lister, der skal downloades. Her er det Kunde.csv og Leveringssted.csv, som eksporteres.
Du skal sende disse lister til TrueCommerce samtidig med, at du sender dit Adgangs-ID i forbindelse med næste punkt i guiden.
Det næste skridt handler om, hvordan du får opsat forbindelsen imellem e-conomics og GS1Trade Transact.
For at etablere forbindelse skal der ske to ting, der skal installeres en App i e-conomics, som gør det muligt for GS1Trade Transact at oprette ordre i din e-conomics løsning. Derudover skal der opsættes et webhook, som gør det muligt for e-conomics at sende fakturaer til GS1Trade Transact.
For at installere App'en i e-conomics skal du først logge ind i jeres e-conomics løsning. Derefter skal du benytte nedenstående link:
Dette vil åben en side i jeres e-conomics løsning, hvor du bliver spurgt, om du ønsker at installere Appen 'TrueCommerceEconomicsPlugin'. Du installere App'en ved at klikke på 'Tilføj app' og godkend med din e-conomic aftale og login.
Når du har installeret App'en, vil du modtage et Adgangs-ID. Det er meget vigtigt, at du gemmer dette.
NB! Det er ikke muligt at genskabe dette ID, så hvis du ikke får det gemt, skal du installere App'en på ny.
Du skal nu sende dit Adgangs-ID til TrueCommerce, sådan at de kan registrerer dette i OneTime portalen og sikre forbindelsen til jeres e-conomics løsning. Men det er ikke hensigtsmæssigt at sende selve Adgang-ID'et i en mail, da denne giver adgang til jeres e-conomics løsning. Derfor skal du gå ind på Onetime Secret og oprette et "secret link", der indeholder dit Adgangs-ID.
Når du trykker på 'Create a secret link*' så dannes der en unik URL streng, som er den der skal sendes til TrueCommerce.
Du skal sende dit Secret link via e-mail til TrueCommerce. Du kan sende en mail ved at klikke på linket herunder.
Mailen skal sendes til onetime-servicedeskdk@truecommerce.com hvor du skal angive e-conomics plugin setup - Firmanavn i emnefeltet.
NB! Husk at inkludere dine eksporterede lister med Kunder.csv og Leveringssteder.csv i mailen.
Når du har sendt mailen vil TrueCommerce sørge for at opsætte forbindelsen til jeres e-conomics løsning i OneTime portalen.
Derefter vil de sende dig en URL streng, som du skal benytte til opsætning af Webhooket i næste punkt.
Det næste du skal gøre for at sikre forbindelse imellem e-conomics og GS1Trade Transact, er at installere et Webhook. Dette gør du ved at gå ind under Indstillinger – Alle indstillinger – Udvidelser – Webhooks og tryk på ”Opret ny”.
Opret jeres webhook som vist herunder.
I feltet 'URL' indtastes den URL du har modtaget fra TrueCommerce. Når du har indtastet oplysningerne som vist herunder, skal du klikke på 'Gem'.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.