|
GTIN
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Version 1.0, marts 2015
Denne quickguide beskriver, hvordan GS1-standarden kan anvendes til at opfylde EU direktiver om handlende kødsporbarhed med hensyn til angivelse af informationer på karton- og pallelabel. Quickguiden beskriver, hvilke data stregkodelabelen på oksekød, svinekød, fjerkræ og fåre- og gedekød skal indeholde med reference til følgende EU regulativer:
• Art. 5 (Reg. (EU) n° 1337/2013): Labelling
• Art. 3 (Reg. (EU) n° 931/2011) Traceability requirements
• Article 26 (2) Reg. (EC) No. 1169/2011
• Art. 9 (Reg. (EU) n° 1169/2011) Mandatory Consumer Information
• Art. 3 (Reg. (EU) n° 931/2011) Traceability requirements
• Art. 9 (Reg. (EU) n° 1169/2011) Mandatory Consumer Information
• Art. 13 (Reg. (EC) n° 1760/2000) Labelling
• Annex (Reg. (EU) n° 16/2012) Definition of the term “ production”
• (Reg. (EU) n° 853/2004) Hygiene during and after production
Guiden vil ikke omhandle EANCOM®.
Bemærk! GS1 Denmark fralægger sig ethvert ansvar for fejl og mangler med hensyn til opfyldelse af EU forordningen.
Forbrugersikkerhed, og hermed også sporbarhed, er et meget vigtigt element i kødforsyningskæden. Indsatsen for at undgå, at kødprodukter indeholder sygdomsfremkaldende bakterier er stor, men alligevel er det svært helt at eliminere. Ved at implementere et effektivt og omkostningseffektivt sporingssystem, kan det inficerede kød spores tilbage til et specifikt område, et landbrug, tilbage til det enkelte dyr, et slagteri eller en opskæringsvirksomhed. Ved at kunne indsnævre det potentielle problem betydeligt, kan de negative økonomiske indvirkninger for forsyningskædens aktører mindskes betydeligt.
Set fra et sundhedsmæssigt synspunkt vil en øget hastighed og nøjagtighed af at kunne spore det inficerede kød øge forbrugersikkerheden. En hurtig og effektiv sporing kan også minimere unødvendige omkostninger, som benyttes til at forsikre forbrugerne om, at det inficerede kød er fjernet fra kølediskene. Desuden vil en effektiv sporing af inficerede fødevarer betyde større sandsynlighed for, at kilden til infektionen kan findes og elimineres.
Sporing er essentiel i situationer, som omhandler fødevaresikkerhed og har en væsentlig indvirkning på, hvordan en sådan situation indvirker på forbrugere, virksomheder og international handel. Implementering af offentlige og private sporingssystemer ved hjælp af automatiseret datafangst, elektronisk databehandling og elektronisk datakommunikation forbedrer nøjagtigheden og hastigheden for adgang til produkt- og oprindelses information og reducerer risiko og usikkerhed i forsyningskæden. På grund af forskelle i arbejdsprocesserne i nationale kødforsyningskæder er det meget vigtigt, at aktørerne samarbejder på et internationalt niveau om at udvikle teknologier og standarder, som muliggør sporing af dyr:
• fra producenten til slagteri
• fra slagteri til opskæringsvirksomheder
• fra opskæringsvirksomhed til detailhandel
• fra detailhandel til forbruger
• og den modsatte vej
GS1-standarden er en international standard, der gør det muligt at udføre denne sporing ved hjælp af stregkoder og elektronisk dataoverførsel.
GS1-standarden mindsker de handelsbarrierer, som opbygges, når der er tale om nationale løsninger. Aktørerne i forsyningskæden undgår at skulle implementere forskellige sporingsløsninger for hver kunde, virksomhed, region eller land.
Ved implementering af GS1-standarden opnås effektive sporingssystemer, som er omkostningseffektive, og som både kan opfylde de forskellige aktørers behov og de givne lovkrav.
Automatisering øger produktiviteten betydeligt og reducerer den papirbaserede administration og dertilhørende omkostninger. Automatisering eliminerer også de uundgåelige fejl, som opstår ved manuel indtastning og bearbejdning af data. Automatisk datafangst ved hjælp af stregkoder gør det muligt for virksomheder bedre at kunne lede og kontrollere deres virksomheds arbejdsprocesser, og gør det samtidigt muligt at kunne afgrænse deres leverancer og hermed risikoen. Dette bidrager til at sikre forbrugernes tillid i en situation, hvor der er tale om tilbagekaldelse af fødevarer.
Formålet med denne model er at vise, hvordan sporing i forsyningskæden kan foregå ved hjælp af GS1-standarden, og fastlægge de relevante informationer, som skal anvendes for at opfylde ovenstående regulativer.
Sporing kræver en verificerbar metode til at identificere kødprodukter i alle omsætningsled. Referencenumre skal tildeles og registreres korrekt for at kunne sikre en sammenhæng mellemleddene.
Det er vigtigt at skelne mellem lovkrav til at kunne spore kød i forsyningskæden og GS1-standarden. GS1-standarden gør det muligt at indføre et effektivt system til at sikre sporbarhed og dermed øge fødevaresikkerhed, men det er op til den individuelle virksomhed i forsyningskæderne at anvende standarden.
Ordet sporing omfatter i denne sammenhæng både tracking and tracing, hvor tracking betyder, at man følger produktets vej gennem forsyningskæden – fra det enkelte dyr eller en gruppe af dyr til detailhandleren. Tracing betyder, at man kan spore tilbage til kødets oprindelse - fra detailhandleren til det enkelte dyr eller en gruppe af dyr.
Sporing kræver, at kødprodukterne mærkes med referencenummer, som kan anvendes til at spore et individuelt produkt fra det sidste led i forsyningskæden – forbrugeren – til det individuelle dyr eller en gruppe af dyr, som det stammer fra. For at kunne opfylde dette krav skal de slagtede dyr og udskæringerne mærkesmed referencenumre gennem hele forsyningskæden – fra slagteri, gennem opskæringsvirksomhederne og emballering til udgangskassen i detailhandlen.
Referencenumre skal være korrekt tildelte og registreret for at kunne garantere sporing. Det er den enkelte virksomheds ansvar at kunne dokumentere og opretholde den krævede sporing mellem, hvad der er leveret fra deres leverandører, hvad der er blevet bearbejdet i virksomheden, og hvad der leveres videre til deres kunder.
Se de respektive EU direktiver for definition af batchnummer.
Sporing af kød i forsyningskæden kræver, at kødet mærkes med flere informationer end et GTIN. Det anbefales, at GS1 128-standarden bruges, da den giver mulighed for at udtrykke yderligere informationer, såsom batch/referencenummer, autorisationsnummer, øremærkenummer og oprindelses oplysninger. Ethvert dataelement som f.eks. GTIN og batch/referencenummer identificeres af en unik Application Identifier (AI). En AI identificerer såvel datatype som dataformat. Eksempelvis angiver AI (01) et GTIN, og dataformatet er i dette tilfælde fastsat til 14 cifre, som angives efter parentesen.
Nedenstående stregkode indeholder GTIN-varenummer og øremærkenummer.
I nedenstående tabel vises de oftest forekommende AI’ere i forhold til dyreart. I kolonne længst til højre findes henvisning til lovgivningskravene.
*1 Ved logistisk enhed.
OBS: Ifølge forordningerne er det for gris, fjerkræ, ged og får ikke krævet at oplyse fødeland – der skal angives oprindelsesland efter nærmere retningslinjer.
*2 Ved mængdevariabelt produkt
*3 Ved mængdevariabelt produkt
Serial Shipping Container Code (SSCC) anvendes til at identificere den enkelte forsendelsesenhed. Hvilket betyder, at to nøjagtig ens forsendelsesenheder, f.eks. to paller med samme produkt, identificeres unikt ved hver sit SSCC. Strukturen for SSCC er følgende:
Første ciffer (Vs1) angiver et virksomhedsstyret præfiks og kan antage værdier fra 0 til 9. De efterfølgende 7 cifre (P1-R7) angiver virksomhedspræfiks, hvilket er GS1-præfiks og virksomheds reference nummer. De næste9 cifre (F1-F9) råder virksomheden over og angiver et fortløbende nummer. Sidste ciffer (K) er et kontrolciffer. Kontrolcifret udregnes ved modulus 10. Tilsammen giver alle 18 cifre et unikt fort løbende forsendelses nummer.
Application Identifier 01 anvendes til identifikation af en enhed med et GTIN: GTIN 8, GTIN 13, GTIN 14 eller UPC. Ved identifikation med GTIN 8, GTIN 13 og UPC foranstilles 0’er, da datafeltet skal være 14 karakterer.
AI 01 anvendes primært i følgende situationer
• på kolli/handelsenheder
• på paller/logistiske enheder, der indeholder et fast defineret antal kolli/handelsenheder, hvor pallen er bestillingsenheden. Eksempel: (01)05712345000014.
Et 9-tal foranstillet GTIN angiver, at produktet er mængdevariabelt, hvilket ofte er tilfældet ved kødudskæringer.
Application Identifier 02 anvendes til at angive GTIN på bestillingsenheden ved mærkning på pallen eller anden logistisk enhed.
• AI 02 må kun anvendes i forbindelse med mærkning af paller/logistiske enheder.
• Anvendes AI 02 skal antallet af indeholdte kolli/handelsenheder i den logistiske enhed angives.
• AI 37 anvendes til angivelse af antal indeholdte kolli/handelsenheder.
• Anvendes AI 02 skal GTIN svare til det GTIN, hvorpå der bestilles, leveres og faktureres.
• Såfremt AI 02/AI 37 anvendes, skal AI 00 også anvendes.
Et 9-tal foranstillet GTIN angiver, at produktet er mængdevariabelt, hvilket ofte er tilfældet ved kødudskæringer.
NB! Det typiske bestillingsniveau i dansk dagligvarehandel er på kolli/handelsenhedsniveau.
Application Identifier 10 anvendes til at angive en enheds batch/referencenummer. Et batch/referencenummer kan indeholde forskellige informationer, f.eks. produktionslinjenummer, produktionstidspunkt og blandingsnummer. Fælles for disse informationer er, at et givent produkt kan sporesved dette batch/referencenummer.
Det kræves ikke, at det anvendte batch/referencenummer kan anvendes af andre virksomheder end virksomheden, som danner batch/referencenummeret, men det er vigtigt at andre virksomheder kan anvende hele batch/referencenummeret til at spore det givne produkt.
Eksempel: (10)35HX2.
Application Identifiers 11, 13, 15 og 17 anvendes til at angive forskellige datoer. Når datoerne er angivet på en forsendelsesenhed, refererer datoerne til enheder indeholdt i forsendelsesenheden.
Alle datoer har et fast dataformat på n2 + n6, og formatet på n6 er ÅÅMMDD. Eksempel: 1. januar 1997 angives som 970101Eksempel: 26. november 2001 angives som 011126 Eksempel: slutningen af august 1997 angives som 970800.
Application Identifier 11 angiver produktionsdato af et produkt.
Application Identifier 13 angiver den dato, produktet er pakket.
Application Identifier 15 angiver den dato som produktet mindst er holdbart til.
Hvis en logistisk enhed indeholder produkter med forskellige Bedst før datoer, skal angivelse af datoen Bedst før på labelen være den for køber mest gunstige – første udløbsdato.
Application Identifier 17 angiver den dato, som er produktets sidste anvendelsesdato. AI 17 fortæller noget om sikkerhed ved anvendelse af produktet.
Application Identifier 21 anvendes til at angive et primært serienummer. Serienummeret er et entydigt nummer, som tildeles produktet for at blive anvendt i hele dets cyklus.
Serienummeret skal være entydigt for et specifikt produkt, hvilket betyder, at samme serienummer kan tildeles flere forskellige produkter. Sammen med GTIN nummeret giver serienummeret enentydig identifikation af det enkelte produkt.
AI 21 skal optræde sammen med AI 01.
Eksempel:
GTIN nummer + primært serienummer: (01)05712345000014(21)1234BC.
AI 30 anvendes til at angive et antal styk i en mængdevariabel bestillingsenhed, hvor styk antallet varierer. AI 30 skal altid anvendes sammen med AI 01 for GTIN nummer. Det vægtvariable produkt skal identificeres ved et GTIN-14 begyndende med cifferet 9.
Eksempel:
GTIN nummer + variabel mængde: (01)95712345000017(30)28 I eksemplet indeholder enheden 95712345000017, 28 stk.
AI 310n består af 4 cifre, hvor værdien af det 4. ciffer (n) angiver antal decimaler.
Eksempel:
(3100) 000035 = 35 kg.
(3103) 000035 = 0,035 kg.
Det 4. ciffer (n) kan være fra 0-9, hvilket betyder, at mindste enhed, man kan angive, er : (3109) 000001 = 0,000000001 kg.
GS1 anbefaler det metriske system (SI-systemet - International System of Units). Hvis der anvendes andre systemer, skal der gøres opmærksom på, at der kan være forskel på mål i USA og Storbritannien.
Application Identifier 37 angiver antal i en logistisk enhed. Ved anvendelse af AI 37 skal AI 02 for GTIN indeholdt i den logistiske enhed angives. Kombination af AI 02 og AI 37 må kun anvendes på den logistiske enhed – typisk på palleniveau.
Application Identifier 251 anvendes til at angive øremærkenummeret.
Application Identifier 422 angiver produktets oprindelsesland, det vil sige landet hvor dyret er født. Landekoden som skal anvendes for oprindelsesland er en 3 cifret landekode defineret i ISO standard 3166.
Application Identifier 423 anvendes til at angive landene, hvor dyret er opvokset i. Der kan angives op til 5 forskellige lande. Landene skal udtrykkes ved hjælp af 3 cifret landekoder defineret i ISO standard 3166.
Eksempel: (423) 604056208.
Dyret er opvokset i Peru, Belgien, Danmark.
Application Identifier 424 anvendes i denne sammenhæng til at angive landet, hvor dyret er slagtet. Landet angives med en 3 cifret landekode defineret i ISO standard 3166.
Eksempel: Dyret er opvokset i Danmark, slagtet i Tyskland på slagteri med angivelse af autorisationsnummer.
Application Identifier 425 anvendes i denne sammenhæng til at angive landet, hvor en opskæring/videreforarbejdning finder sted. Landet angives med en 3 cifrede landekode defineret i ISO standard 3166.
Eksempel: (425)208: Produktet er opskåret/videreforarbejdet i Danmark.
Application Identifier 426 anvendes til at angive det land, hvor dyret både er født, opvokset, slagtet og opskåret. Landet skal udtrykkes ved hjælp af en 3 cifret landekode defineret i ISO standard 3166. AI 426 kan angives i alle led i forsyningskæden.
Eksempel: (426)208: Dyret er født, opvokset, slagtet, opskåret/videreforarbejdet i Danmark.
Den variable nettovægt relateret sig til mængdevariable enheder. Sidste ciffer i AI 310(n) angiver antal decimaler. Ved kolli angiver nettovægten handelsenhedens nettovægt.
Ved paller svarer nettovægt til summen af nettovægt for de indeholdte kolli.
Eksempel:
(3100) 000035 = 35 kg.
(3101) 000035 = 3,5 kg.
(3102) 000035 = 0,35 kg.
Application Identifier 7002 anvendes til at angive UN/ECE standard klassifikationen for slagtekroppe og opskæringer for kvæg, svin, får og vildt. Klassifikationskoderne er udarbejdet af UN/ECE.
Application Identifier 703S anvendes til at angive ISO landekode for landet, hvor den givne virksomhed er placeret + autorisationsnummer for virksomheden.
Sidste ciffer angiver hvilket nummer i slagte- og forarbejdningsforløbet den pågældende virksomhed har. Det vil sige, at 7030 er slagteri, 7031 er 1. opskæringsvirksomhed, 7032 er 2. opskæringsvirksomhed m.v.
Eksempel på dansk slagteri:
Application Identifier 7006 angiver den dato, hvor kødet første gang blev nedfrosset efter slagtning/udskæring.
Application Identifier 7007 angiver den dato, hvor dyret rent faktisk blev slået ihjel. Grunden til at formatet er variabelt er, at AI’eren også anvendes ved fisk, hvor der er behov for at angive en periode, hvor skibet er på havet. Ved andre dyr angives slagtedato i formatet n4 + n6 (ÅÅMMDD).
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.
