2D-stregkoder kan identificere giftige fødevarer

Herunder er skitseret et hændelsesforløbet med udgangspunkt i en bakke friske hindbær påført 2D-stregkode og solgt i et givent, dansk supermarked. Forbrugeren er herefter blevet syg, og nu starter et intenst opsporingsarbejde i at hindre flere sygdomstilfælde og få de pågældende varer væk fra hylderne.

‍

1. Indsamling

Maveonde hos flere forbrugere melder sig, og alarmklokkerne ringer på Statens Serum Institut. Har de ramte danskere været ude at rejse og muligvis taget sygdom med hjem? Eller har de måske alle sammen spist noget, der gjorde dem syge? I dette tilfælde arbejdes der hurtigt med spørgeskemaer, og så undersøger Statens Serum Institut også i nogle tilfælde, hvad de syge har købt.

‍

2. Analyse

Forskerne udskiller ved hjælp af statistik de varer, som de syge har indkøbt oftere end raske forbrugere, og her er det, at GS1 spiller en afgørende rolle. Kombinerer man forskernes arbejde med stregkodesystemet, kan man hurtigere automatisere processen ved at samle data i systemet. Således finder man langt mere effektivt frem til den inficerede fødevare. Detektivarbejdet slutter ikke her.

Da hindbær ikke er en vare, der kun findes i grøntafdelingen eller på frost, men også kan optræde i bearbejdede varer, kan GS1-systemet være nyttigt. Især i mere vanskelige tilfælde, hvor det viser sig ikke bare at være ét produkt, men flere produkter, der indeholder den ingrediens, som er sygdomsfremkaldende.

‍

3. Afgrænsning

Ved at sammenholde de syges kvitteringer med stregkodernes informationer om holdbarhed er det muligt at afgrænse det tidsrum, de ramte har indtaget det inficerede produkt. Sporer man sig via kvitteringer og stregkoder frem til, at synderen må være inficerede hindbær, vil man gerne undgå at skulle tilbagekalde alle hindbær. Her hjælper GS1-stregkoderne med at afgrænse tilbagekaldelsen ved at pege på, hvor de inficerede hindbær er endt.

Snart vil det tilmed være muligt at slå mere specifikt ned, før man kontakter de mennesker, som muligvis har købt de dårlige bær. Det handler i lige så høj grad om forebyggelse som afgrænsning.

‍

4. Forbrugeren

Forventningen er, at systemet og forskningen inden for kort tid vil kunne spille endnu bedre sammen. Så vil afgrænsningen kunne være virkelig specifik - varens batchnummer vil advare forbrugere, der har købt lige netop de inficerede hindbær. I stedet for at trække et helt sortiment af hindbær og deres aflæggere tilbage, vil man kunne advare lige præcis dem, der har købt de dårlige bær, og altså effektivt kunne inddæmme problemet. Dermed kan man begrænse omfanget af tilbagekaldelser, opklare udbrud hurtigere og tilmed minimere madspild.

‍

5. Forskning

Statens seruminstitut har skabt hjemmesiden mineindkob.dk, hvor man kan give sine kvitteringer videre til forskere, så der kan forskes i sammenhængen mellem vores sundhed, og hvad vi køber.
For eksempel kan det føre til større viden om, hvilke tilsætningsstoffer øger risikoen for sygdom, og hvilke er ufarlige. Og formentlig vil det føre til bedre viden om sammenhængen mellem kost og nogle af de sygdomme, som vi i dag ikke ved, hvorfor opstår eller forværres.

‍

6. Sundhed

Den samlede viden bliver effektiviseret. Det betyder bedre sundhed for alle, men også en besparelse for både producent og detailkæde. Alt i alt skaber det større tryghed for den sælgende og for den købende part.

Læs mere om, hvordan du kan arbejde effektivt og sikkert med de nye stregkoder på vores side om 2D-stregkoder.