10 min.
September 3, 2024
Korrekte fødevaredata kan redde liv
Tekst:
Karen Gahrn
Foto:
Aalborg Universitetshospital
Omkring halvdelen af de patienter, som bliver indlagt på Aalborg Universitetshospital, er i ernæringsrisiko. Forkert kost kan føre til komplikationer, længere indlæggelser og i værste fald dødsfald.
Anne Kathrine Larsen er forsknings- og innovationsmedarbejder på Aalborg Universitetshospital og arbejder i det vigtige krydsfelt, hvor mad og ernæring bliver koblet sammen.
– Mit arbejde kan fx være at lave en ny menuplan eller se på kvaliteten af mellemmåltider. Vi laver mad til 900 mennesker hver dag. I snit har vi 40-60, der er på diætkost, fx allergi over for gluten eller skaldyr. Men vi laver også mad til patienter med synkebesvær eller patienter, som er i ernæringsrisiko af andre årsager.
Derfor er data fra GS1 supervigtige for os, så vi ikke hele tiden skal sidde og holde øje med om en bestemt fødevare er steget eller faldet i protein, fordi en producent har lavet ændringer.
GS1 sørger for korrekte data
Når en patient indlægges, ernæringsscreenes vedkommende, og data registreres i journalen.
– Undervejs bliver det så registreret, hvor meget patienten spiser. Hvis vi har forkerte oplysninger om fx proteinindhold, registrerer vi forkert. Derfor er korrekte fødevaredata afgørende, siger Anne Kathrine Larsen.
Informationerne kommer i dag fra databasen GS1Trade Sync, og derfor er det muligt for Anne Kathrine Larsen og hendes kolleger at vide helt præcis, hvad en fødevare indeholder.
Og GS1Trade Exact validerer leverandørdata.
– Vi har opbygget systemet med regler fra lovgivning og industri, så data er korrekte. Det kan være med til at afgøre liv eller død for patienter, at de får sammensat den rigtige kost, siger Nikolaj Brink Laursen fra GS1 Danmark.
Når en patient indlægges, ernæringsscreenes vedkommende, og data registreres i journalen.
– Undervejs bliver det så registreret, hvor meget patienten spiser. Hvis vi har forkerte oplysninger om fx proteinindhold, registrerer vi forkert. Derfor er korrekte fødevaredata afgørende, siger Anne Kathrine Larsen.
Informationerne kommer i dag fra databasen GS1Trade Sync, og derfor er det muligt for Anne Kathrine Larsen og hendes kolleger at vide helt præcis, hvad en fødevare indeholder.
Og GS1Trade Exact validerer leverandørdata.
– Vi har opbygget systemet med regler fra lovgivning og industri, så data er korrekte. Det kan være med til at afgøre liv eller død for patienter, at de får sammensat den rigtige kost, siger Nikolaj Brink Laursen fra GS1 Danmark.
Nyt system giver en mere effektiv hverdag
Aalborg Universitetshospital implementerer som det første hospital i Danmark et køkkenstyringssystem, der kan modtage data direkte fra patientjournalen og sende data tilbage til journalen om kostregistreringer.
– Derfor er data fra GS1 supervigtige for os, så vi ikke hele tiden skal sidde og holde øje med om en bestemt fødevare er steget eller faldet i protein, fordi en producent har lavet ændringer, forklarer Anne Kathrine Larsen.
Systemet, leveret af Matilda FoodTech, rulles gradvist ud og vil være fuldt implementeret, når hospitalet flytter til det nye supersygehus i Aalborg Øst.
Hidtil har hospitalets medarbejdere brugt opslagsværdier fra fødevaredatabaser med et gennemsnit af, hvad en fødevare indeholder. Men nu kommer oplysningerne via Matilda FoodTech fra GS1Trade Sync, hvor leverandørerne indtaster oplysninger om de enkelte fødevarer.
– Det betyder, at de diætister, der kostregistrerer patienten, kan få korrekte data at registrere på. Indtil nu har de brugt gennemsnitsværdier, og de har registreret på papir, forklarer Anne Kathrine Larsen.
FRA GS1 TIL PATIENTEN
- En leverandør (fx Kohberg) opretter fødevaredata i GS1Trade Sync.
- Kohberg sender produktet til GS1Trade Exact, der tjekker det fysiske produkt op imod data i GS1Trade Sync.
- En grossist (fx Dansk Cater) modtager data fra GS1Trade Sync.
- Grossisten sælger produktet videre til fx Aalborg Universitetshospital.
- Matilda Foodtech bygger datasystemer til fx næringsberegning. De modtager også data fra GS1Trade Sync og formidler data og kostberegningssystemer videre til offentlige institutioner som Aalborg Universitetshospital.
- Aalborg Universitetshospital modtager data og bruger fødevaredata i deres nye køkkenstyringssystem til gavn for den enkelte patient.
Fejl kan få alvorlige konsekvenser
Aalborg Universitetshospital har en råvaredatabase med ca. 2.000 fødevarer, som hidtil er blevet vedligeholdt manuelt. Denne bliver nu digitaliseret med GS1Trade Sync, hvilket sparer tid og sikrer præcise fødevaredata.
– Når vi er helt klar med det nye system, vil vi have præcise data på hvert måltid, patienterne får serveret, siger Anne Kathrine Larsen.
Systemet gør det lettere at tilpasse ernæringen.
– Jeg kan fx se, at fru Jensen på Lungemedicinsk Afdeling har brug for 1.200 kalorier og 60 g protein. Hvis hun kun spiser 25 procent, så kan hospitalet hurtigt justere kosten eller tilbyde ernæringsprodukter, hvor præcise data er afgørende.
Tidligere var vurderinger mere usikre, men nu sikrer præcise data den rette ernæring – og kan i sidste ende forhindre alvorlige fejl.
Anne Kathrine Larsen kan ikke give konkrete eksempler, men har oplevet det, der i hospitalsverdenen kaldes en "utilsigtet hændelse".
DE SEKS TRIN I AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALS NYE KØKKENSYRINGSSYSTEM
- Patienten indlægges.
- Patientens ernæringsscreenes og ernæringsplanen registreres.
- Patienten vælger måltider baseret på ernæringsplanen.
- Køkkenet producerer, pakker og sender maden til patienten.
- Maden serveres til de faste måltider.
- Diætisten eller patienten kostregistrerer.
