Small pair of glasses indicating reading time

8 min.

May 23, 2024

Mave og hjerte er vejen til innovation hos Peter Larsen Kaffe

Peter Larsen Kaffe kombinerer innovation og bæredygtighed – og GS1-standarderne er en vigtig brik i udviklingen af cirkulære løsninger.

Tekst:

Signe Poulsen

Foto:

Peter Larsen Kaffe

Peter Larsen Kaffes logo er karakteriseret ved de svungne bogstaver, der for nogle kan virke lidt gammeldags. Det står dog i skarp kontrast til det indtryk, man får af den viborgensiske virksomhed ved nærmere bekendtskab.

Produktudvikling og nye vinkler, på hvad kaffe kan bruges til, står øverst på dagsordenen.

- Vi er nok mere innovative, end vi selv går og tænker i hverdagen, fortæller Michael Bisgaard, som er kommerciel chef hos Peter Larsen Kaffe.

- Men nytænkning af kategorien er også nødvendigt, når nu vi er en håndfuld store brands, der kæmper om forbrugernes opmærksomhed på hylderne.

Innovation er dog mere end et buzzword. Det er en forretningsstrategi. Virksomheden kombinerer bæredygtighed, teknologi og nytænkning for at udvikle fremtidens kaffeløsninger.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.

En mere bæredygtig kaffebranche

Kaffeproduktionen har stor miljøpåvirkning, og i Peter Larsen Kaffe er de meget opmærksomme på branchens udfordringer. Fra at sikre bedre arbejdsforhold hos kaffebønderne til at minimere spild og udvikle nye emballageløsninger er bæredygtighed en central del af deres strategi.

De var også de første til at servere økologisk, Fair Trade og koldbrygget kaffe på flaske til danskerne. Og så er de 100% drevet af biogas og vindenergi.

- Medarbejdere skal opleve, at alle helt reelt har mulighed for at påvirke vores udvikling med deres idéer. Dét er motiverende. Ligeså at man mærker, at der er kort fra beslutning til handling, når den gode idé er der, fortæller Michael.

Annette Wisler Houmann, der har arbejdet hos Peter Larsen Kaffe i over 25 år, begyndte som kontorelev og er nu produktchef:

- Og så er vi meget bevidste om, at al vores innovation og virksomheden som helhed skal køre på et solidt og korrekt grundlag. Det gælder alt lige fra, at der er styr på fødevarelovgivningen til at kunderne serviceres med korrekte produktdata.

Korrekt stamdata udgør solidt fundament

Lagerstyring er grundstenen i fundamentet for innovationen. For en del år siden indførte man stregkoder overalt på pluklageret i Viborg. Hver lagerlokation er mærket med en stregkode, der bippes, når noget sættes på plads eller plukkes til en ordre. Pallerne mærkedes med GS1-128 labels med information om bl.a. holdbarhed for produkterne og pallens unikke ”nummerplade” - SSCC-nummeret.

- Stregkoder er simpelthen uundværlige. De hjælper bl.a. til at mindske spild, da vi har overblik over, hvilke varer inkl. holdbarhed findes hvor på lageret, siger Jonas Bach Boel, lagerekspedient.

Det er den rejse, som Annette har oplevet med produktstamdata gennem de sidste ti år:

- Det har udviklet sig i takt med at flere af vores kunder er kommet med på ’bølgen’, så er vores prioritering af området også steget. Stamdata er en vigtig del af samarbejdet med vores kunder. Alt data skal ligge tilgængeligt for vores kunder, og vi har altid fokus på at levere data til tiden.

- Vi har meget fokus på, at vi skal tale til mennesker, ikke Excel-ark. Vi tror på at bygge relationer med kunderne og at være fleksible. Vi ser også GS1Trade Sync som en del af relationen med vores kunder, slutter Michael.

Kaffe er en frugt

Kaffebønnerne er frugtkerner i et kaffebær. Kaffebæret er grønt, når det er umodent og rødt, når det er modent. Man plukker bærret, tørrer frugtkødet væk for at komme ind til den koffeinholdige bønne, som senere ristes inden brug.

Over 60 kaffesorter i verden

Den mest populære kaffesort kaldes Arabica. Det er den mildeste kaffesort og udgør 70-75 % af verdens kaffeproduktion. En solid andenplads går til sorten Robusta, som udgør 20-30% af verdens kaffeproduktion og ofte benyttes i pulverkaffe på grund af den kraftigere smag.

Kaffe stammer fra Etiopien

Fortællingen lyder, at en hyrde i Kaffa-provinsen i Etiopien havde bemærket, at hans geder blev opkvikkede af at spise kaffebærene. Herefter eksperimenterede han selv med at omdanne kaffebær til den varme, sorte drik, vi kender. Senere kom kaffen til Yemen via havnebyen Mokka og derfra udbredtes den til resten af verden.

Vi har drukket kaffe siden 1600-tallet

Dengang ristede man bønnerne på en pande og malede dem efterfølgende med en morter, så fint man kunne. Kaffe var på det tidspunkt forbeholdt finere folk som præster og herregårdsejere.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.

FUN FACTS

  • Danskerne indtager næsten fire milliarder kopper kaffe på et år og har været faldende siden år 2014.
  • Mænd drikker mere kaffe end kvinder.
  • 84% drikker kaffe om morgenen, mens 49% drikker kaffe om eftermiddagen.
  • Når vi drikker kaffe udenfor hjemmet, er det typisk på arbejdspladsen.
  • Interessen for økologisk og bæredygtig kaffe er stigende. Kvinder har større interesse i bæredygtig og økologisk kaffe end mænd.

Kilde: Dansk Kaffeinformation.

Del historien med en ven