10 min.
June 18, 2024
Tekst:
Casper Hindse
Foto:
Andreas Bang
Regionshospitalet Gødstrup åbnede i 2022 med avanceret teknologi, hvor standardisering og patientsikkerhed går hånd i hånd.
– Det er en ny teknologisk tid, vi træder ind i med det nye hospital i Gødstrup, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen.
Operationsgangen og sterilcentralen ligger flere hundrede meter fra hinanden, men investeringen i det nye sterilflow sikrer, at flowet stadig fungerer optimalt.
Som noget nyt er hvert instrument mærket med en stregkode, hvilket giver fuldt overblik over placering og rengøring.
– Systemet kan regne ud, hvornår instrumenterne skal ind på operationsstuen, så flowet sikres. Indtil nu skete det via telefonopkald og hovedregning, men det nye system frigør tid, så personalet kan koncentrere sig om andre ting, understreger Poul Michaelsen.
Den fysiske afstand er lang, men den digitale afstand er blevet kortere. Jo mere viden man har om det enkelte instrument, jo nemmere er det at træffe det rigtige valg. Hvilket Susanne Raakilde Jakobsen, afdelingssygeplejerske på sterilcentralen, oplever:
– Det her er en fordel for personalet, for det minimerer fejlene og øger sikkerheden betydeligt.
Samtidig er det en stor hjælp for nyansatte, fordi systemet fortæller, hvad det er for et instrument, og hvordan det skal håndteres.
I indleveringen begynder den nye teknologi sin rejse rundt på hospitalet og sikrer optimal hygiejne, eller som personalet kalder det: genbehandling. Når man for fremtiden har været i gang på operationsstuerne, ender de brugte instrumenter her. Alt scannes ind ved en computer med håndscanner. Hvert instrument har en unik stregkode, der er med til at give et realtidsbillede, som giver personalet mulighed for at løse opgaverne i optimal rækkefølge og træffe de bedste beslutninger i en hektisk hverdag.
- Først og fremmest er patientsikkerheden i højsædet, men selvfølgelig handler det også om tid og penge, siger Susanne Raakilde Jakobsen:
- Vi kan med det nye system spore langt tilbage, så vi kan se, hvor en proces eventuelt er gået galt, og sikre, at det ikke sker igen. Eller vi kan udelukke, at genbehandlingsprocessen er årsag til en infektion hos patienten.
I indleveringen begynder den nye teknologi sin rejse rundt på hospitalet og sikrer optimal hygiejne, eller som personalet kalder det: genbehandling. Når man for fremtiden har været i gang på operationsstuerne, ender de brugte instrumenter her. Alt scannes ind ved en computer med håndscanner. Hvert instrument har en unik stregkode, der er med til at give et realtidsbillede, som giver personalet mulighed for at løse opgaverne i optimal rækkefølge og træffe de bedste beslutninger i en hektisk hverdag.
- Først og fremmest er patientsikkerheden i højsædet, men selvfølgelig handler det også om tid og penge, siger Susanne Raakilde Jakobsen:
- Vi kan med det nye system spore langt tilbage, så vi kan se, hvor en proces eventuelt er gået galt, og sikre, at det ikke sker igen. Eller vi kan udelukke, at genbehandlingsprocessen er årsag til en infektion hos patienten.
Efter scanning i indleveringsrummet sendes instrumenterne til vask i hospitalets enorme, etageopdelte vaskemaskiner. Nederst i den store maskine sidder en lille stregkode. Den scannes, så koderne kan sammenholdes med de instrumenter, der er blevet sendt til vask.
– Hvis nogen glemmer at scanne ind undervejs, kan vi let gå tilbage i processen og registrere, hvor der er blevet sprunget over, forklarer social- og sundhedsassistent Gitte Hove.
Efter en times vask og et kvarters afkøling scannes instrumenterne igen for at sikre korrekt pakning.
– Vi har brug for standardiseringer, så der ikke sker fejl. Det handler både om patientsikkerhed og effektivisering, siger Poul Michaelsen.
Det er GS1’s standarder, der benyttes som grundlag for mærkningen på Regionshospitalet Gødstrup.
– Vi har brug for standardiseringer, så der ikke sker fejl. Det handler både om patientsikkerhed og effektivisering. Hvis systemet ikke har et flow, får man dårlig kvalitet. Derfor må vi sørge for, at digitaliseringen er så præcis, at patientsikkerheden er i top. Her er GS1 en helt afgørende hjælp, siger Poul Michaelsen.
Når instrumenterne er kølet af, pakkes de i kasser med røde låg og forsynes med en stregkode. Her sikres det, at instrumentsættene indeholder de rigtige instrumenter, og at de er klargjort, så produktet leveret med en stregkode matcher lige netop det indhold og den kvalitet, der ønskes til operationerne.
– Her har vi et godt eksempel på, hvordan processen hele tiden er sikret, siger Gitte Hove.
– Hvis ikke der er scannet ind alle steder undervejs, kan vi ikke få lov til at printe labels ud, og så stopper processen mere eller mindre.
For at minimere risikoen for infektion pakkes instrumenterne i et rum, hvor mængden af urenheder er minimeret for at sikre, at der ikke opstår infektioner og anden sygdomsoverførsel til de patienter, der opereres. Herefter steriliseres de i en autoklave, en trykkoger-lignende maskine, der fjerner vira og bakterier. Når processen er fuldført, bekræfter autoklaven, at sterilitetskravene er opfyldt.
Før materialer når pakkerummet, skal personalet igennem rum, der minder om sluser for mennesker, med forskelligt lufttryk for at sikre sterilitet. I pakkerummet scannes og pakkes hver enkelt del efter systemets anvisninger, inden de steriliserede instrumenter opbevares i sterildepotet, indtil der er brug for dem.
– Det er ikke muligt at booke instrumenterne, hvis de ikke er klar, og dermed kommer patienterne ikke på operationsbordet, før alt er parat. Indtil nu har instrumenterne sommetider ikke været færdigsteriliseret, selvom patienten var mødt op til operationen, men det nye system vil reducere aflysninger, siger Susanne Raakilde Jakobsen.
Mange instrumenter er ikke født med stregkoder, og skal derfor stadig mærkes manuelt med GS1-stregkoder, hvilket kræver ekstra tid.
- Det kommer meget an på materialet og instrumenternes størrelse, om de er nemme at scanne, siger Gitte Hove.
- Det kommer an på materiale og størrelse, om instrumenterne er nemme at scanne. Der er også mange steder, stregkoderne kan gemme sig. Fordelen er jo stadig, at stregkoderne gør det arbejde, vi indtil nu selv har skullet have i hovedet.
Del historien med en ven
Nyeste medlemshistorier