8 min.
April 3, 2022
Dit elbil-batteri skal have sit eget pas
Tekst:
Casper Hindse
Foto:
Erik Nylund
Den cirkulære økonomi er en smuk tanke. Ideen er lige så enkel, som den er svært gennemførlig: Flest mulige af de produkter, vi bruger kostbare ressourcer på at fremstille, skal genbruges.
I den bedste af alle verdener skal ingenting forlade cirklen. Vi skal genbruge og genanvende i en uendelighed – og på den måde spare på de kostbare naturressourcer.
Batterier til elektriske biler er et godt eksempel og vil – hvis EU-forslaget bliver vedtaget – være et af de første produkter, som skal have sit helt eget pas.
De elektriske biler er mere miljøvenlige end de biler, der kræver fossile brændstoffer, men det samme kan man ikke sige om batterierne til de elektriske biler. De indeholder kostbare og sjældne metaller, som ofte udvindes med store miljømæssige og menneskelige omkostninger.
– Produktionen af batterier er voldsomt beskidt. Den bruger naturressourcer, som vi ikke har mange af, og har menneskelige omkostninger, vi ikke ønsker, siger Mads Kibsgaard, der er Senior Standards & Sustainability Specialist i GS1 Denmark.
– Det er en industri, der vejer tungt i et miljøregnskab. Kan vi knække koden her, så kan det være med til at gøre et stort indhug i fremtidens miljøproblemer.
Et andet område, som også er tiltænkt digitale produktpas, er tekstiler. Der bruges tusindvis af liter vand og kemikalier på at fremstille et par konventionelle jeans – og hertil skal lægges risikoen for, at de produceres med menneskelige omkostninger. Derfor vil det være nyttigt at kende hele produktionscyklussen, og den vil vi kunne læse ud af fremtidens digitale produktpas. Men hvordan vil sådan et produktpas se ud?
– Måske bliver DPP en QR-kode graveret i et elektrisk bilbatteri, eller det bliver printet som en del af ’vaskemærket’ i et par bukser. Det digitale produktpas er faktisk bare et nyt ord for standardiseret data. Det skal være nemt at udfylde, opdatere og aflæse data, hvis vi skal kunne genanvende i det omfang, som den cirkulære økonomi kræver, understreger Mads Kibsgaard
GS1s ROLLE
Som en anerkendt udbyder af globale standarder og med sin medlemsbaserede not for profit-struktur er GS1 en naturlig del af EU-Kommissionens arbejde med at omstille EU til en cirkulær økonomi. I kommissionens forslag til en revidering af direktivet for miljøvenligt design for bæredygtige produkter fremgår det blandt andet af artikel 9, ’Generelle krav til produktpasset’, at et digitalt produktpas skal være baseret på åbne og interoperable standarder, som for eksempel GS1’s standarder er.
DPP: Vejen til cirkulær økonomi
EU har et mål om at være klimaneutral i 2050. Men man kan ikke blive klimaneutral ved kun at tale om energi. Det er også nødvendigt at spare på vores forbrug af naturressourcer.
Det er her, data og mærkning kommer ind i billedet.
– Der skal ikke længere være affald, hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Alt skal genbruges, og for at kunne gøre det må vi kende produktets historik og vide, hvad det indeholder, hvad enten det er et batteri til en elbil, et par jeans eller plastik omkring en fødevare. Fremover skal flest mulige produkter genanvendes. For at det skal kunne lykkes, skal hvert produkt ifølge EU have sit eget digitale pas med oplysninger om alt, hvad produktet har ’oplevet’ fra produktion over reparation til indholdsstoffer. Velkommen til fremtiden. siger Mads Kibsgaard.
- En del af EU's ’Green Deal’ og et forslag, som fremsættes i kommissionen i slutningen af året (2023), er ideen om et digitalt produktpas, på engelsk Digital Product Passport (DPP). En slags digital indholdsoversigt, som nemt kan udfyldes, opdateres og aflæses.
– Produktpasset er en operationalisering af cirkulær økonomi. Vi skal facilitere den viden, vi har. Hvis vi skal kunne genanvende, er det nødvendigt at vide, om for eksempel et elbilbatteri kan genbruges direkte i en anden elbil, eller om det har været repareret så mange gange og er så slidt, at det skal nedbrydes og genanvendes på en anden måde.
Produktionen af batterier er voldsomt beskidt. Den bruger naturressourcer, som vi ikke har mange af, og har menneskelige omkostninger, vi ikke ønsker
