Small pair of glasses indicating reading time

8 min.

April 4, 2024

Ny app giver mindre medicinspild

Region Midtjylland har sparet 2,5 mio. kr. på medicin ved hjælp af en ny app, der gør det nemt at dele overskydende medicin og reducere spild.

Tekst:

Karen Gahrn

Foto:

Andreas Bang Kirkegaard

Farmakonom Karin Aagot Møller Jørgensen og hendes kolleger på Aarhus Universitetshospital havde længe forsøgt at reducere medicinspild gennem undervisning og opslag, men alt for meget medicin blev stadig kasseret. En innovationsdag førte til kontakt med Dias, som på sigt udviklede en app, der ikke bare registrerer medicin, men også gør det muligt at dele overskydende medicin mellem afdelinger.

Appen, kaldet "Medicinspild", blev hurtigt en gamechanger. Hvor farmakonomerne tidligere manuelt skulle registrere udløbsdatoer på papir, kan de nu scanne en stregkode, hvorefter informationen automatisk registreres.

"Vi har lavet en integration, så stamdata via GTIN-nummeret hentes direkte over i apotekets indkøbssystem", beskriver Rune Rask, Softwareudvikler i DIAS, Region Midtjylland.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.
Vi har lavet en integration, så stamdata via GTIN-nummeret hentes direkte over i apotekets indkøbssystem.
Rune Rask
Rune Rask Softwareudvikler i DIAS, Region Midtjylland

KORT OM 'HRM UDLØB'

  • Appen er udviklet af Dias-teamet ved Region Midtjyllands it-afdeling i samarbejde med Regionsapoteket Midtjylland (RAM).
  • HRM står for Hospitalsapoteket Region Midtjylland
  • I dag er appen tilgængelig for alle omkring 370 medicinrum på de fem hospitalsenheder i Region Midtjylland, og planen er, at den skal udbredes til andre regioner - og muligvis andre områder som for eksempel medicinsk udstyr.

Hurtigere og mere fejlfrit

Registrering af medicinudløb var tidligere en tidskrævende opgave, der kunne tage op til fire timer. Med appen er arbejdet nu over dobbelt så hurtigt, og risikoen for fejl er minimeret. Systemet markerer medicin, der nærmer sig udløbsdato, i forskellige farver – rød for udløb inden for en måned, gul for en-tre måneder og grå for længere holdbarhed.

En væsentlig funktion i appen er muligheden for at "fritstille" medicin. Hvis en afdeling vurderer, at den ikke når at bruge en pakke, kan den via appen gøres tilgængelig for andre afdelinger. En anden afdeling kan herefter reservere medicinen, hvilket både reducerer spild og sparer penge. På blot 16 måneder har hospitalerne omplaceret 5.600 pakker medicin.

Klar til udbredelse

Appen har vakt opsigt både internt og eksternt og har vundet to digitale priser i Region Midtjylland. Initiativprisen i konkurrence med 50 andre projekter – og en Publikumspris for bedste fremstilling.

Næste skridt er, at ’HRM Udløb’ gerne skal udbredes til andre regioner. Spørgsmålet er, om løsningen skal sælges, som den er, så regionerne selv udvikler videre, eller om man skal udvikle en national løsning.

– Jeg går ind for den nationale løsning, fordi vi i regionerne alt for ofte starter forfra med at opfinde den dybe tallerken, siger Karin Aagot Møller Jørgensen.

Samtidig ser udviklerne også mulighed for at udvide appen til en bred vifte af andre områder, såsom medicinsk udstyr. Med den eksisterende GS1 DataMatrix-standard, som allerede sikrer præcise data, er der stort potentiale for at effektivisere endnu flere processer på hospitalerne.

I sidste ende er det standarden og data-matrixen, der har været med til at muliggøre hele projektet.

– At der er en international standard og et lovkrav om, at alle medicinpakninger skal have mærkning, er hele grundlaget for appen, understreger Rune Dalsenni Rask.

Når Karin Aagot Møller Jørgensen i dag ser på hele forløbet, er hun begejstret for samarbejdet mellem farmakonomer og udviklere. Hun beskriver forløbet som en perfekt balance mellem teknisk indsigt og praktisk forståelse.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.
– Vi ville have en form for Tinder-app for medicinudløb. Det skulle være nemt og sjovt, og vi skulle bare kunne swipe. Det, vi har fået i dag, er meget bedre end Tinder.
Karin Aagot Møller Jørgensen
Farmakonom, Klinisk Farmaci på Aarhus Universitetshospital

KORT OM 'HRM UDLØB'

  • Appen er udviklet af Dias-teamet ved Region Midtjyllands it-afdeling i samarbejde med Regionsapoteket Midtjylland (RAM).
  • HRM står for Hospitalsapoteket Region Midtjylland
  • I dag er appen tilgængelig for alle omkring 370 medicinrum på de fem hospitalsenheder i Region Midtjylland, og planen er, at den skal udbredes til andre regioner - og muligvis andre områder som for eksempel medicinsk udstyr.

Del historien med en ven