I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Medicinfejl er den hyppigste utilsigtede hændelse i sundhedsvæsenet og koster hvert år millioner af kroner.
Danmark har et uindfriet potentiale for at højne patientsikkerheden ved at mindske medicineringsfejl. Potentialet kan indfries ved at indføre obligatorisk stregkodescanning, når medicin bliver givet til patienten på sygehusene. Det viser en ny analyse fra analysebureauet Decisions, som er udført på vegne af GS1 Denmark.
Analysen, der indeholder interviews med sundhedspersonale og ledere i det danske sundhedsvæsen, viser, at der ikke sker stregkodescanning af medicinen, hver gang den bliver givet til patienten.
De største barrierer for at komme i mål med stregkodescanningen er travlhed, manglende stregkoder, tekniske problemer, vaner og manglende oplæring i nye arbejdsgange. Derfor er brug for en målrettet og national indsats, hvis det skal lykkes at komme i mål med stregkodescanning ved medicinudlevering.
En national strategi for stregkodescanning er afgørende, hvis vi vil undgå, at patienter bliver skadet eller dør af forkert medicinering og samtidig sikre tryghed for personalet. Første skridt er et landsdækkende krav om scanning ved medicingivning, stregkoder på alle primæremballager, og så skal afdelingerne sikre, at personalet har det rigtige udstyr til rådighed, og ikke mindst at det er funktionsdygtigt”, udtaler Anne Marie Lei, Head of Public & Healthcare i GS1 Denmark.
Stregkodescanning ved medicingivning har så mange fordele for patienterne og personalet, at det bør gøres obligatorisk på de danske sygehuse hurtigst muligt.
Fordelene for patienterne er, at risikoen for fejlmedicinering nærmest elimineres, når medicinen og patientens armbånd bliver scannet ved medicindispensering og medicingivning. For personalet bliver medicinhåndteringen gjort nemmere, og risikoen for fejl og utryghed bliver mindsket. For at følge udviklingen bør der fastsættes nationale mål for udbredelse af scanning af lægemidler på sygehuse.
I England har NHS og sundhedsmyndighederne iværksat initiativet “Scan for Safety” for at forbedre patientsikkerheden, sporbarheden og effektiviteten gennem brug af stregkoder og scanningsteknologier i sundhedssektoren.
Formålet med “Scan for Safety” er at sikre, at den rigtige patient får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Det omfatter brugen af stregkoder til at spore patienter, medicin, prøver og medicinsk udstyr gennem hele behandlingsforløbet. Dette hjælper med at reducere menneskelige fejl og forbedre effektiviteten i leveringen af sundhedstjenester.
Cirka 10 procent af medicinen på de danske sygehuse er undtaget AMGROS-kravet om stregkoder på primærpakningen. Hvis personalet skal have den bedste mulighed for at kunne tjekke og registrere medicinen via stregkoden, er det vigtigt, at der kommer obligatorisk krav om stregkoder på alle de relevante pakkeenheder.
Udover kravet om stregkoden skal der være funktionsdygtigt udstyr til rådighed for personalet og evt. mulighed for hurtig support, så der ikke kommer tekniske flaskehalse.
Stakeholderanalysen “Erfaringer med stregkodescanning i det danske sundhedsvæsen” viser, at en barriere er, at stregkoden ikke virker hver gang, der scannes. En af årsagerne hertil er, at produktet ikke kan findes i systemet og dette problem kan forebygges ved, at lægemidlerne scannes ved modtagelse på hospitalet (og placeres i karantæne, hvis de ikke genkendes).
Patientsikkerheden kan kun opretholdes, hvis det er muligt at scanne produkterne ved administration og udlevering af medicin, og derfor bør scanningsfejl forbygges aktivt af hospitaler og regioner.
Stregkodescanning er vigtig for patientsikkerheden og derfor bør det sikres, at personalet, både fastansatte og vikarer, kender til de systemer, der gør det muligt at scanne medicinen og hurtigt kan få hjælp, hvis der er problemer med en stregkode.
Stregkodescanning af medicin er implementeret enkelte steder i det danske sundhedsvæsen. For at sikre en national udbredelse og stærk forankring bør der udarbejdes en national strategi for brugen af stregkodescanning.
Der bør desuden etableres et nationalt partnerskab med relevante aktører som fx Danske Patienter, PharmaDanmark, Dansk Apotekerforening, DSR, Danske Regioner, KL, GS1, Sundhed Danmark, AMGROS, Lif og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.
Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.