The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

NyT FRA GS1

Danish Crown: Sådan løser vi den komplekse opgave med emballagedata

13.11.2024
|
Karen Gahrn
Logistik logo lyseblå cirkel med grafik af lastbil
Healthcare logo himmelblå cirkel med grafik af hjertepuls
Detail logo grøn cirkel med grafik af indkøbsvogn
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på

Interview med Line Plagborg, Senior Business Developer, Global Categories, Marketing & Innovation, og projektleder for producentansvar for emballage hos Danish Crown

Line har været en del af brugergruppen i forbindelse med udviklingen af det nye GS1-system, GS1Trade Packaging, der skal hjælpe virksomheder med deres emballagedata.

Hvorfor er det vigtigt, at Danish Crown er blevet inddraget på et tidligt tidspunkt?

Producentansvaret for emballage er en enorm stor opgave, så det med at blive involveret tidligt, er godt givet ud. Det har givet Danish Crown mulighed for at komme med input og dermed præge løsningen. Der er kommet en masse god viden ud af det, og den har vi kunne tage med tilbage i vores egen udvikling og den opgave, vi har internt med at blive klar.

Hvordan kommer denne service til at gøre jeres arbejde enklere fremadrettet?

Værdien i den service, GS1 tilbyder, kommer til at ligge i, at det kan blive en form for one-stop-shop, hvor vi kan udveksle data med vores kunder i Danmark og dermed spare ressourcer hos os. Det er en kæmpe opgave, så værktøjer, der potentielt kan hjælpe os til at komme lettere i mål, dem er vi virkelig åbne overfor.

Det er jo frivilligt, om man vil bruge GS1Trade Packaging, men det vil være en fordel for os, hvis vores kunder kan støtte op om en fælles løsning, så vi undgår at skulle vedligeholde mange forskellige platforme – og ellers finder vi helt sikkert også en løsning på det.

I Danish Crown ønsker vi jo – ligesom mange andre – at producentansvaret bliver så strømlinet som overhovedet muligt. Vi følger udviklingen af systemet og er samtidig ved at bygge en intern løsning, for vi er en global virksomhed, som arbejder på tværs af mange grænser.

Har du et konkret eksempel fra jeres område, hvor du kan se nytten af GS1Trade Packaging?

Vi skal kunne levere data på både den primære og sekundære emballage til vores kunder. Den primære er selve produktemballagen, som har kontakt med fødevaren. Det kunne være bakke og folie og label omkring noget grisekød. Og den sekundære emballage kunne være en papkasse til kødbakkerne til forsendelse til en retailvirksomhed.

GS1Trade Packaging kan hjælpe os med at udveksle denne data på en effektiv måde med vores kunder.

Hvordan kan GS1 hjælpe Danish Crown i forbindelse med producentansvaret for emballage?

Vi arbejder allerede i dag meget med vores emballage i Danish Crown. Vi har både strategier og KPI’er på området. Det er som sådan ikke nyt at skulle indsamle data fra vores leverandører. Vi kender det også fra andre markeder. Men vi har indtrykket af, at den danske lovgivning er lidt mere omfattende, end hvad vi ser på andre europæiske markeder, og derfor vil det kræve datapunkter, vi ikke er blevet eksponeret for før.

Det er en kompleks opgave, som trækker tråde til alle dele af forretningen: dataopsamling hos leverandører, udvikling af it-system, som skal rapportere korrekt til myndighederne, og at vi skal kunne rapportere til kunderne. Vi kommer til at lave et internt system til at håndtere dataopsamlingen. Men når vi skal dele den information med vores kunder, ser vi en god mulighed for, at GS1Trade Packaging kan blive en væsentlig spiller for os.

Når jeg har været i dialog med GS1, er de altid åbne. De er jo i samme situation som os andre, at der er nogle uklare krav, men GS1 er meget professionelle og altid klar til at hjælpe bedst muligt.

Læs mere om GS1Trade Packaging

Andre interviews om GS1Trade Packaging

Dagrofa: GS1Trade Packaging er den eneste rigtige vej at gå for os

Nyt GS1-system kan huse alle emballagedata hos Hans Just

GS1-services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Packaging

GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.

Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Seneste nyt