I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Vi har indset et par ting i GS1. For selvom en standard fra GS1 er i alle danskeres hænder på nærmest ugentlig eller daglig basis, må vi indrømme, at der er for mange, der ikke ved, hvem vi er, hvad vi laver, og hvilken rolle vi spiller i samfundet. Det vil vi gerne lave om på og det stiller højere krav til vores kommunikation. Derfor har vi blandt andet skabt et nyt magasin, LINK, hvor vi i ord og flotte billeder forklarer vores arbejde.
I LINK vil vi samle de bedste historier om, hvordan GS1 og standarder er med til at gøre en forskel i din hverdag. Vi har et klart ønske om at fortælle, så man har lyst til at lytte, se og røre. Det vil vi gøre medflotte billeder og et design, der er lagt mange kræfter i at gøre så lækkert som muligt for vores læsere. For vi ved det godt. Stregkoder og standarder er måske ikke et emne, der ligefrem stimulerer læselysten. Men det er historierne bagtil gengæld. Og derfor er magasinet fyldt med artikler om GS1 i relation til fx verdensmål, patientsikker og madspild. Det er historier, der skal inspirere og være en hjælp til virksomheder, der fx har et mål om at gå i nye markeder, vækste eller gå i en bæredygtig retning.
Med det nye magasin, vil vi også udkomme én gange mindre, end hvad vi ellers har gjort før. Og derfor producerer vi nu kun ét magasin om året. Som så til gengæld kun vil blive udsendt til 3.000, hvor vi før sendte ud til 12.000. Det gør vi blandt andet for at spare miljøet for en masse Co2, hvilket føles som det helt rigtige. Men vi gør det også for at effektivisere og målrette vores kommunikation.
Vi udkommer også digitalt, så alle dem, der ikke får en fysisk udgave, har muligheden for at læse med, hvilket sikrer et bedre datagrundlag for fremtidig kommunikation. Alt sammen, håber vi, vil betyde, at endnu flere kommer til at vide, hvad det egentlig er, vi går og arbejder for, så endnu flere danskere i fremtiden kender navnet GS1.
Er du interesseret i at få fingrene i vores helt nye årsmagasin, eller vil du bare gerne læse det digitalt?