I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Intelligent Systems forbinder den virtuelle og digitale verden med den virkelige og håndgribelige verden gennem blandt andet brugergrænseflader, robotteknologi og intelligent-systemer med stor erfaring indenfor anvendelse af stregkoder og RFID til identifikation på tværs af systemer. Og nu er de netop indgået i GS1 Denmarks partnerprogram for virksomheder, der leverer produkter, services eller løsninger, som bidrager til brugen af GS1-standarder i alle brancher, og som ønsker at videreudvikle deres samarbejde med GS1 Denmark.
- Vi er glade for at have indgået et tæt samarbejde med GS1 om brug af standarder for sporbarhed. Samarbejdet er meget væsentligt for de løsninger med stregkoder og elektroniske RFID, vi leverer, hvor det er med sikre kvaliteten og sporbarheden i hele produktets livscyklus', fortæller Niki Nicolas Grigoriou, CEO og Software Architect hos Intelligent Systems.
Mads Kibsgaard, Standard & Relations Manager hos GS1 Denmark supplerer:
- Intelligent Systems repræsenterer det mere avancerede spektrum udi GS1-standarder, herunder sporbarhed, sensordata og automatiseret robot-teknologi. Vi er derfor enormt glade for at kunne byde dem velkommen og glæder os til fremtidigt nært samarbejde. Der er nemlig en altid stigende andel af vores medlemmer, både privat og offentligt, for hvem sporbarhed og automatisering er ’det nye sort’.