The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

NyT FRA GS1

Kom med i kampen mod madspild, når du sender varer til GS1

24.8.2023
|
Lasse Jacobsen
Logistik logo lyseblå cirkel med grafik af lastbil
Healthcare logo himmelblå cirkel med grafik af hjertepuls
Detail logo grøn cirkel med grafik af indkøbsvogn
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på

I GS1 har vi flere initiativer, der støtter kampen mod madspild. Og nu har vi endnu et.

Nu kan du nemlig nøjes med blot at sende én enkelt basisenhed sammen med dens tilhørende kolli. Sagt med andre ord: I stedet for at sende en kasse med 12 ferske kyllinger, kan du nu nøjes med at sende en kasse med én fersk kylling i.

Muligheden gælder for dig, der bestiller produktoprettelse og/eller kvalitetstjek af køle- og frysevarer hos GS1Trade Exact samt produktbilleder hos GS1Trade Image.

Læs her en lille vejledning til, hvordan du bærer dig ad, inden du sender din pakke afsted til os. For at lette forståelsen fortsætter vi med den ferske kylling som eksempel:

Basisenhed (fx en fersk kylling)

Vælg en pæn kylling: Hvis I ønsker billeder af jeres ferske kylling (basisenhed), er det vigtigt, at I bruger tid på at vælge en kylling, der er pænt, og hvor label(s) sidder, som I gerne vil have det.

I tilfælde af mængde-/prisvariable produkter er det vigtigt, at I vedlægger info om følgende;

Angiv antal kyllinger: Vedlæg info om hvor mange ferske kyllinger (antal basisenheder), der kan være i kassen (kyllingens kolli).

Angiv den rette stregkode: Husk at du skal angive den neutrale, vægt/prisvariable stregkode på kyllingen.

Vælg en gennemsnitlig kylling: Den kylling I sender til os, skal gerne være tæt på gennemsnitsvægten af de øvrige kyllinger i kassen. Vi ganger nemlig den tilsendte kyllings vægt op med det angivne antal kyllinger, der kan være i kassen (kolli), og vi angiver dette ved oprettelse i GS1Trade Sync.

Kolliindpakning (fx kassen kyllingen kommer i)

Tydeliggør kassens stregkode: Det kan du fx gøre ved at overstrege alle de ikke relevante stregkoder på kassen, så der ikke er flere forskellige at vælge mellem.

I forbindelse med udfyldelse af kyllingens oprettelsesskema:

Angiv klassifikationskode: Sørg for at angive den korrekte importklassifikationskode (felt 50128).

Skriv hele oprindelseslandet: Undgå at angive forkortelser, men skriv i stedet hele oprindelseslandet/produktionslandet i oprettelsesskemaet.

Undgå krympefolie: Desværre gælder denne service ikke, når der er tale om en kasse, der er holdt sammen af krympefolie, da det ikke er muligt at måle de fysiske dimensioner (højde, bredde og dybde) af en ikke fyldt kasse.

OBS! Det er ikke muligt at få planogrambillede af salgsklar kolli med denne løsning.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på telefon (+45) 39 27 85 27 eller gs1tradeexact@gs1.dk.

GS1-services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Packaging

GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.

Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Seneste nyt