The Global Language of Business
Kontakt os

Har du spørgsmål til din årsfaktura? Kontakt os her

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

NyT FRA GS1

Ny emballagelovgivning på plads i Danmark og EU

14.1.2025
|
Michala Manikarnika
Logistik logo lyseblå cirkel med grafik af lastbil
Healthcare logo himmelblå cirkel med grafik af hjertepuls
Detail logo grøn cirkel med grafik af indkøbsvogn
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på

Der er nyt fra flere fronter, når det gælder emballagelovgivning. I EU er en ny emballageforordning blevet godkendt, og i Danmark er seneste bekendtgørelse om producentansvaret for emballage, der har været i høring, blevet til lov.

Vi har samlet de vigtigste punkter fra begge lovgivninger, så du kan få styr på deadlines og andre vigtige ting, du skal være opmærksom på. Du kan også finde gode råd til, hvordan du kan få hjælp.

Det skal du vide om den danske emballagebekendtgørelse

I Danmark har vi endelig fået en ny bekendtgørelse. Den går under navnet: Bekendtgørelse om visse krav til emballager, producentansvaret for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald. Den blev udstedt den 30. december 2024 og har endelig virkning fra den 1. oktober 2025 med løbende rapportering. Her kommer et udpluk af, hvad du bør være opmærksom på allerede nu og fremadrettet.

Krav om medlemskab af en kollektiv ordning

Det betyder, at virksomheder, der endnu ikke har valgt en kollektiv ordning, har pligt til at tilmelde sig en senest den 14. januar 2025. Har du i 2024 indberettet dine forventede emballagemængder direkte til DPA, uden at være tilmeldt en kollektiv ordning? Så er det tid til at få tilmeldt din virksomhed i den kollektiv ordning, der passer bedst til jeres behov.

Se listen over kollektive ordninger hos DPA

De reelle emballagemængder for 2024 skal indberettes

Du husker nok, at du sidste år skulle indberette dine forventede emballagemængder for 2024. Nu er tiden kommet til, at producentansvarlige virksomheder skal genbesøge deres emballagedata fra 2024 og indberette hvor meget, der faktisk blev solgt eller tilgængeliggjort i hele året. Det skal ske senest den 31. maj 2025.

Har du dine emballagestamdata på plads i dit GS1 startkit? Så er det blot et spørgsmål om at få opdateret dine tal for solgte mængder. Og når du er klar til at arbejde videre med dine emballagedata, kan du få dem overført til vores emballagedatasystem, GS1Trade Packaging.

Vejledning: Sådan importerer du dit startkit i GS1Trade Packaging

Virksomheder med genbrugsemballager skal registrere sig

Er din virksomhed endnu ikke registreret i DPA’s register, fordi den udelukkende har genbrugsemballager? Så skal du registrere din virksomhed hos DPA senest den 1. februar 2025. Er du i tvivl om noget hertil, så anbefaler vi, at du snakker med din kollektiv ordning.

Miljøgraduering koster ekstra for emballager med lav genanvendelighed

Skal du indberette data til miljøgraduering, vil emballager i rød kategori udløse en meromkostning på 35%. Bruger du GS1Trade Packaging til at holde styr på dine emballagedata, vil du kunne angive de relevante data til miljøgraduering, så du effektivt kan indberette og på sigt have et robust datagrundlag til arbejdet med at gøre dine emballager mere miljøvenlige.

Opdag hvordan GS1Trade Packaging kan hjælpe dig

Det skal du vide om Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR)

Den nye emballageforordning fra EU skal fremme cirkulær økonomi gennem øgede krav til emballagedesign, genbrug og genanvendelse. Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR), som den hedder, blev vedtaget den 16. december 2024 og træder i kraft i midten af 2026.

De nye regler stiller blandt andet krav til mængden af genanvendt materiale i visse emballager, og at take-away udbydere tilbyder genbrugelige emballager som alternativ til engangsemballager. Og så skal forbrugere oplyses bedre gennem mærkning og information om emballagens materiale og mængden af genanvendt indhold.

GS1Trade Packaging hjælper dig med at holde styr på dine emballagedata. Her vil du kunne angive mængden af genanvendt materiale i dine emballager og arbejde hen imod de nye krav.

Bliv klogere på den nye lovgivning

Du kan dykke mere ned i den nye bekendtgørelse og forordning på vores side om producentansvar for emballage. Her finder du links til begge dokumenter samt anden brugbar information om producentansvaret for emballage.

Læs mere om producentansvaret for emballage

GS1-services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Packaging

GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.

Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Seneste nyt