GTIN
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Klokken havde lige nøjagtigt slået ni, da den første personbetrådte scenen foran den store skærm i konferencelokalerne hos Ingeniørforeningen IDA på Kalvebod Brygge og bød velkommen til de over 140 deltagere, som havde valgt at møde op for at høre om og diskutere, hvordan og om smarte stregkoder kan være med til at bringe det enorme madspild ned, som findes i danskernes hjem, men også i dagligvarehandlen.
Manden, der bød velkommen, var Martin Ankerstjerne. Dagens konferencier. Og efter en kort præsentation af dagens program, kunne den førstegæst træde op på scenen. Nemlig rådgiver og ekspert i digital transformation, Astrid Haug, som gav en introduktion til, hvordan teknologien i fremtiden kan være med til at skabe og understøtte ikke bare et bæredygtigt samfund, men også være med til at mindske vores madspild.
- Det bliver en tour de force-turbo, startede hun med at sige med henvisning til de 10 minutter, hun havde fået til rådighed til at åbne ballet.
Til klapsalver fra salen kom talerne herefter - en efter en - på scenen for at bringe deres budskaber om, hvordan vi mindsker vores madspild. Herunder kunne man høre Judith Kyst fra Madkulturen fortælle at danskernes madvaner ikke har ændret sig meget de seneste mange år og at madspildet stadig er massivt. Mads Werge fra konsulentfirmaet Norion kunne forklare, at vi i Danmark smider ca. 700.000 tons fødevare ud om året, mens Terje Menkerud fra GS1’s norske søsterorganisation kunne fortælle om nogle af de opdagelser, blandt andet Meny i Norge havde gjort sig ved at anvende 2D-stregkoder på fødevarerne i deres butikker.
- Jeg ville blive virkelig overrasket, hvis det ikke sker næste år, fortalte Terje med henvisning til, hvornår hele den norske dagligvarehandel ville hoppe med på vognen og begynde at bruge smarte stregkoder i butikkerne.
I pausen træk de mange deltagende ud i det tilstødende lokale, hvor det var nemt at mærke tilstedeværelsen af de mange engagerede mennesker der, mens de indtog en sandwich og drak en kop kaffe eller danskvand, sludrede løs om bæredygtighed, madspild og effekten af smarte stregkoder.
Mens frokosten blev indtaget og snakken fortsatte blev der gjort klar inde i selve salen, hvor der de næste to timer skulle være paneldebat. Styret af ingen ringere end journalist og TV-vært, Clement Kjærsgaard, som skulle håndtere stakeholdere, politiske organisationer og interessenter i en debat, der strakte sig fra, hvorfor madspild stadig er et problem til, hvordan vi kommer videremed at implementere smarte stregkoder, så vi kan sænke vores madspild.
- Vi står et skelsættende sted, fortalte Signe Didde Frese, CSR Direktør i Coop, under debatten, efter hun var blevet stillet spørgsmålet, om vi bare vender tilbage til at smide mad ud efter krigen i Ukraine forhåbentlig er slut og inflationen har lagt sig.
- Men der er et fantastisk momentum i øjeblikket. I forhold til at få sat nogle af de her partnerskaber i gang. I forhold til at få lavet nogle af de værdikæder, der er cirkulærer. Det tror jeg, er noget af det, vi virkelig skal udnytte som branche.
Efter masser af grin, engageret debat og en video af Per Thau, Koncerndirektør i Coop, der fortæller at Coop meget gerne vil indgå i et samarbejde om at implementere smarte stregkoder i dagligvarehandlen, kunne dagen blive rundet af, af Mads Kibsgaard fra GS1 og Mads Werge fra Norion, som trådte op på scenen for at forklare, hvordan vi kommer videre i arbejdet med at få implementere 2D-stregkoder i dagligvarehandlen. Men de sidste ord blev sagt afGS1’s nytiltrådte direktør, Per Ahlmann Andersen, der gav en fyldig opsamling på dagens vigtigste pointer og fortalte lidt om, hvordan 2D-stregkoder nu og i fremtiden kommer til at være nøglen, som kan få den cirkulære økonomi til at blive en succes.
Da konferencieren havde sagt tak for i dag, var det tid til igen at trække ud til det tilstødende lokale, hvor det var muligt at fået glas cider, en øl eller tage en af de sandwich’, som ikke blev spist i frokostpausen, med hjem i en doggybag. Madspild skulle der i hvert fald ikke være noget af på denne dag.
Er du interesseret i at få mere at vide om GS1 Forum 2022?
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.
Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.
