I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Intet mindre, mener Adam Hartmann, administrerende direktør i den danske virksomhed Eupry, som har succes med sin service: At gøre det let at overvåge temperaturen på følsomme produkter. Primært medicinalprodukter og sekundært fødevarer.
Euprys kunder tæller bl.a. apoteker, hospitaler og laboratorier. De har alle brug for konstant overvågning af, at temperaturen i køleskabe holder sig inden for det rette interval. Både for høje og for lave temperaturer kan nemlig medføre, at medicinen mister sin tilsigtede virkning. Det medfører spild, og i værste fald dårlig behandling.
”I dag er praksis mange steder, at man lægger et termometer i køleskabet, og så er der en gang imellem nogen, der husker at se, om temperaturen er den rette. Og det er den måske på det tidspunkt, hvor medarbejderen ser på termometeret – men hvad med for en time siden? Eller i sidste uge? Faktum er, at der er en udbredt mangel på opsamling af temperaturdata og på muligheden for at opdage, når der sker utilsigtede udsving i temperaturen”, mener Adam.
De manuelle processer og mulige forglemmelser kan være en stor udfordring for at leve op til EU's standard for ”Good Distribution Practice” (GDP).
Der er altså meget at vinde, både for patientsikkerhed og omkostninger i form af spild, når man har en løbende monitorering. Og det er denne vision Eupry har sat sig for at indfri:
”Vi leverer en service, hvor fx apoteket får leveret et WiFi-termometer. Det skal man bare placere i sit køleskab og klikke på en knap – så er WiFi-termometeret forbundet og sender ”live”, og apotekeren kan gå i gang med at se temperaturkurven for køleskabet i en browser eller en app. Man bestemmer selv, hvordan man vil have alarm, hvis temperaturen kommer uden for det aftalte interval, fx en sms”, forklarer Adam.
Adam, som er medstifter af Eupry, kom ind på idéen under sin studietid, da han på første hånd oplevede UNICEFs udfordringer med temperaturstyring under både transport og opbevaring i Afrika:
”Det var så himmelråbende tydeligt, at der er brug for både at kunne overvåge og dokumentere at temperaturer er overholdt. Det er til gavn for de aktører i forsyningskæden, der tilsammen skal sørge for at patienter i sidste ende gives kvalitetsprodukter”.
”For det første er det fedt, at GS1 er en NGO, uden interessekonflikter i forsyningskæden. For det andet gør standarderne det muligt for os at lave interfaces med andre systemer ret nemt, når de også er baseret på standarder – det giver stor fleksibilitet”, forklarer Adam.
Hvert WiFi-termometer er mærket med et unikt GRAI-nummer fra GS1, og når det sendes til et givent apotek, parres det i Euprys system med apotekets unikke GLN. På den måde kan Eupry styre aftaler med sine kunder, og har nemt styr på, hvornår termometre skal indkaldes til årligt eftersyn fra hvilke kunder. Desuden knytter man informationer om, hvordan en given kunde ønsker sine termometre kalibreret, til kundens GLN i systemet, så man er sikker på, at det returneres til kunden med de ønskede specifikationer.
”Men alt det er egentlig bare fundamentet for at kunne opnå den endelige vision”, beretter Adam. ”I dagens forsyningskæde for temperaturfølsom medicin har hver enkelt led – eksempelvis producent, transportør og apotek – ansvar for at monitorere og dokumentere, at produktet har været opbevaret korrekt i deres varetægt. Men data om dette overleveres ikke fra led til led. Der er altså ingen gennemsigtighed, og det kan skabe tvivl om, hvorvidt temperaturer er overholdt”.
”GS1-standarden EPCIS gør det muligt at dele data om hændelser i forsyningskæden – fx temperaturer på forskellige punkter i forsyningskæden. På basis af denne standard, vil vi gøre det muligt at se den fulde temperaturkurve for et produkt lige fra medicinalproducent til patient. Vi kan så at sige kæde informationerne fra hver aktør sammen”.
”For eksempel har medicinalproducenter interesse i at vide, hvad der sker med deres produkter,” fortæller Adam. ”For sundhedsstyrelsen er det værdifuld viden, både ift. patientsikkerhed og fordi der bruges mange penge på medicin. Det er i alles interesse, at vi undgår at skulle smide produkter ud, fordi de er blevet opbevaret forkert. Nogle danskere får medicin for 100.000 kr. om måneden, så det er værd at blive bedre til”.
Men hvad med datasikkerheden?
Adam: ”Det smarte ved EPCIS er, at man helt nøjagtigt kan styre, hvilke aktører, der får adgang til at se hvilke data. Så man fx er sikker på, at konkurrenter ikke får adgang til at se hinandens data”.
Når man bruger standarder, kan en løsning fra én branche nemmere overføres til en anden. Det er noget, Eupry har erfaret.
En af Euprys kunder fra fødevarebranchen er Fødevarebanken, der på sine lagre rundt omkring i Danmark indsamler og videredistribuerer fødevarer til modtagere som eksempelvis herberger. Det drejer sig om varer, som er tæt på sidste salgsdato, og det sætter fokus på at have helt styr på opbevaringstemperatur, så Fødevarebanken med sindsro kan stå inden for kvaliteten af varerne.
”Vi er i dialog med flere detailhandlere om de muligheder for temperaturovervågning af bl.a. kølediske i supermarkeder, som vores service giver. Det er jo grundlæggende den samme udfordring som på et laboratorium – og der er stor interesse for løsninger, som giver større gennemsigtighed i forsyningskæden”, konstaterer Adam.
I takt med at teknologien bliver mere tilgængelig, bør temperaturmonitorering komme i fokus flere steder:
”Det er ikke alene hos laboratorier og praktiserende læger, at temperaturmålinger kan styrke patientsikkerheden. Mange lægemidler med særlige opbevaringskriterier findes i borgernes hjem, og også her skal lægemidlerne kunne opbevares ved den rette temperatur. Et næste skridt bør derfor være at styrke patientsikkerheden ved dokumenteret, korrekt opbevaring i de private hjem. Lad os benytte de teknologiske muligheder, hvor det kan hjælpe patienterne”, opfordrer Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager hos GS1 Denmark.
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.
Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.