The Global Language of Business
Kontakt os

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

NyT FRA GS1

Undgå den onde, digitale tvilling

1.1.2020
|
Mads Kibsgaard, Standard & Relations Manager, GS1 Denmark
Logistik logo lyseblå cirkel med grafik af lastbil
Healthcare logo himmelblå cirkel med grafik af hjertepuls
Detail logo grøn cirkel med grafik af indkøbsvogn
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
No items found.

Hvem er den digitale twin?

Som koncept er den Digitale Tvilling kun 6-7 år gammel og bruges af bl.a. IBM i en Internet-of-Things-kontekst til at beskrive en virtuel repræsentation af noget fysisk, lige fra en flymotor til en bygning.

I vores e-handelskontekst drejer det sig simpelthen om, at forbrugeren skal kunne finde en digital udgave af jeres produkt, når de søger efter det på internettet. Det er enormt vigtigt, fordi forbrugeren ved nethandel ikke først kan få produktet i hånden, mærke den flotte emballage og læse alle informationerne på den.

Men hvordan sikrer du, at dit produkts digitale tvilling nu også er en god tvilling, der repræsenterer dit produkt på bedste vis?

Hollywood har jo lært os, at onde tvillinger altid er ude efter at skade deres egen, gode tvilling. Hvilket kan oversættes til: Jeres brand.

Hvordan skader den onde tvilling dit brand?

I har med garanti de mest geniale produkter i verden, men som e-handler nytter det ingenting, hvis den digitale tvilling ikke viser dette.

Fejlagtig eller manglende information i en webshop kan let afholde forbrugeren fra at købe – eller leder til køb foretaget i blinde og dermed potentielle ærgerlige returscenarier.

What to do? Det handler om opdragelse…

Hvis I forhandler egne produkter gennem jeres egen webshop, kan I selv styre ”opdragelsen” af jeres digitale tvilling, for I er selv herre over hvilke stamdata, I gør tilgængelige: Billeder, størrelse, indhold, farve, ingredienser, anprisninger – you name it.

Benytter I jer derimod af andre som forhandlerled (fx markedspladser), så er opgaven mere kompleks, for de har i det store hele ofte ret til at sælge dem videre, som de vil. Her bliver I altså afhængige af andres ”opdragelse” af jeres brands digitale tvilling. Og hvis de ikke har modtaget al den info, de ønsker, risikerer I, at de selv fylder på. Ikke en optimal løsning, vel?

Fremtidens webshop er…?

Et vigtigt spørgsmål at stille dig selv er, om du tror, fremtiden tilhører den selvstændige webshop? I Tyskland har Amazon og eBay tilsammen 66% af al e-handel, og tager vi til Kina, er andelen endnu større – her hedder markedspladserne blot fx AliExpress, Taobao, JD.com, og TMall. I dag siger statistikken, at kun 10% af danske virksomheder har erfaring med salg via globale markedspladser.

Om jeres produkter havner på markedspladser eller ej, så anbefaler vi, at I overvejer, hvordan I hjælper jeres B2B-kunder med bedst muligt at formidle de rigtige informationer videre til forbrugerne. Og vi mener naturligvis, at løsningen er standardiseret udveksling af stamdata, baseret på unik identifikation af jeres geniale produkter.

Vil du vide mere om dit produkts digitale tvilling?

GS1 Denmark rådgiver gratis sine medlemmer om, hvordan de kan optimere deres handel og logistik – også i et e-handelsperspektiv. Blandt andre Salling Group, Coop, Dagrofa, Reitan, Amazon, eBay og Alibaba bruger GS1-standarder. Kontakt os og find ud af, om vi ikke også er relevante for dig?

GS1-services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Packaging

GS1Trade Packaging er et emballagedatasystem, der samler dine emballagedata ét sted.

Systemet sikrer en effektiv indsamling, strukturering og deklarering. Det gør det desuden nemt at udveksle emballagedata med andre virksomheder.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Seneste nyt