|
5
min
En afgørende brik er adgangen til korrekte fødevaredata – og her hjælper GS1Trade Sync og GS1Trade Exact.
Omkring halvdelen af de patienter, som bliver indlagt på Aalborg Universitetshospital, er i ernæringsrisiko. Det betyder, at de er underernærede eller i risiko for at blive det, mens de er indlagte på hospitalet.
– Det giver en lav livskvalitet for patienten, men det kan også betyde øget indlæggelsestid, øget risiko for genindlæggelse og for komplikationer – og det giver en større risiko for, at patienten kan dø under forløbet, forklarer Anne Kathrine Larsen, som er forsknings- og innovationsmedarbejder på Aalborg Universitetshospital.
Anne Kathrine Larsen arbejder i det vigtige krydsfelt, hvor mad og ernæring bliver koblet sammen.
– Mit arbejde kan fx være at lave en ny menuplan eller se på kvaliteten af mellemmåltider. Vi laver mad til 900 mennesker hver dag. I snit har vi 40-60, der er på diætkost. Det kan fx være allergi over for gluten eller skaldyr. Men vi laver også mad til patienter med synkebesvær, som ikke kan tygge almindelig mad, eller patienter, som er i ernæringsrisiko af andre årsager, siger hun.
– Det er helt afgørende for os, at vi kan stole på oplysningerne om indholdet af protein, kulhydrat, fedt og energi i en given fødevare samt ikke mindst de allergene ingredienser og tilsætningsstoffer.
{(factbox)}
Hos GS1 Denmark kan medlemskonsulent Nikolaj Brink Laursen se nytten af ikke bare GS1Trade Sync, mens også GS1Trade Exact, som sikrer at oplysningerne fra leverandøren er korrekte.
– Her kommer GS1’s services virkelig i spil. Vi har opbygget systemet og lagt regler ind med hjælp fra lovgivning og industrien. Så man kan sige, at vi skaber kanalen og en tillægsservice, som sikrer, at data er korrekte. Det kan være med til at afgøre liv eller død for patienter, at de får sammensat den rigtige kost, siger Nikolaj Brink Laursen.
{(blockquote-wide)}
Aalborg Universitetshospital er i fuld gang med som det første hospital i Danmark at implementere et nyt køkkenstyringssystem, som kan modtage data direkte fra patientjournalen og sende data tilbage til journalen om kostregistreringer.
– Derfor er data fra GS1 supervigtige for os, så vi ikke hele tiden skal sidde og holde øje med om en bestemt fødevare er steget eller faldet i protein, fordi en producent har lavet ændringer, forklarer Anne Kathrine Larsen.
Det er firmaet Matilda FoodTech, som leverer det nye køkkenstyringssystem til Aalborg Universitetshospital. Systemet er i gang med at blive rullet ud, og når hospitalet flytter fra Midtbyen til det nybyggede supersygehus i Aalborg Øst vil det være fuldt implementeret.
Hidtil har hospitalets medarbejdere brugt opslagsværdier fra fødevaredatabaser med et gennemsnit af, hvad en fødevare indeholder. Men nu kommer oplysningerne via Matilda FoodTech fra GS1Trade Sync, hvor leverandørerne indtaster oplysninger om de enkelte fødevarer.
– Det betyder, at de diætister, der kostregistrerer patienten, kan få korrekte data at registrere på. Indtil nu har de brugt gennemsnitsværdier, og de har registreret på papir, forklarer Anne Kathrine Larsen.
Aalborg Universitetshospital har en råvaredatabase med ca. 2.000 fødevarer. Det har krævet mange ressourcer at vedligeholde den manuelt, så GS1Trade Sync medvirker til en betydelig reduktion i det antal medarbejdertimer, hospitalet bruger hver uge.
– Men når vi er helt klar med det nye system, så bliver det hele elektronisk med præcise fødevaredata på det måltid, vi her i køkkenet har lavet til patienten, og patienten har fået serveret på afdelingen.
Det nye system vil gøre både køkken- og hospitalspersonalets arbejde enklere – og betyde bedre service for patienterne.
– Jeg vil fx kunne se, at fru Jensen på Lungemedicinsk Afdeling har behov for 1.200 kalorier og 60 g protein for at nå i mål hver dag. Så vil der åbnes et sortiment for fru Jensen, hvor hun kan vælge mellem fx tarteletter eller boller i karry. Derefter kan hun selv eller diætisten registrere, hvor meget af maden hun spiser. Hvis der kun er spist 25 procent, ja, så er der langt igen, siger Anne Kathrine Larsen.
– Så må vi se på, om vi kan tilbyde noget andet mad. Eller om vi skal i gang med en proteindrik eller andre ernæringsprodukter, hvor vi også får oplysningerne fra GS1, og hvor vi virkelig er afhængige af, at de er korrekte, så vi kan hjælpe patienten bedst muligt.
Anne Kathrine Larsen vil fremover som mellemmand kunne give både køkkenpersonalet og diætisterne på de forskellige afdelinger langt mere korrekte data.
– Man kan sige, at det tidligere var lidt mere fingeren op i luften uden helt at vide, om vi ramte rigtigt.
Og hvis der opstår fejl, ja, så kan det blive meget alvorligt. Anne Kathrine Larsen kan ikke fortælle om konkrete eksempler, men hun har oplevet det, som i hospitalsverdenen kaldes en ’utilsigtet hændelse’.
Dansk Cater, der er den største totalleverandør inden for foodservice i Danmark, leverer også fødevarer til Aalborg Universitetshospital. Dansk Cater modtager fødevaredata fra deres leverandører via GS1Trade Sync. I detailhandlen benytter leverandører til fx Salling Group og Coop desuden GS1Trade Exact, som er en service, der sørger for, at data i GS1Trade Sync matcher den fysiske vare.
Hos GS1 Denmark understreger medlemskonsulent Nikolaj Brink Laursen, at det ikke kun er afgørende for Aalborg Universitetshospital, at de kan få leveret data digitalt via GS1Trade Sync, og at de fødevaredata er til at stole på. Korrekte data er også en fordel for leverandøren.
– Når man som leverandør har styr på data, er man med til at styrke sit brand over for ikke kun kunder, men også andre brugere af data – og måske nogle, man slet ikke var klar over, har brug for ens data, siger han.
På Aalborg Universitetshospital ser Anne Kathrine Larsen fremad, og hun kan se, at det nye køkkenstyringssystem, understøttet af præcise fødevaredata, kan blive endnu mere brugbart fremover.
– Vi lever i en tid med fokus på bæredygtighed og klima. Derfor ser vi allerede i dag på hvor mange grønne alternativer, vi kan putte ind i kosten uden at gå på kompromismed proteinkvaliteten, og her er præcise fødevaredata vigtige. Eller man kunne i fremtiden gøre ernæring mere personlig og ved hjælp af en blodprøve se, hvilke vitaminer og mineraler en patient har brug for. Det er ikke lige nu lovpligtigt at skulle oplyse om fx vitaminer og mineraler i en fødevare, men man kunne forestille sig, at det vil være brugbart for os at få oplysninger om i fremtiden.
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.
Et nyt elektronisk køkkenstyringssystem skaber mulighed for et endnu stærkere samarbejde mellem køkkenet og hospitalets afdelinger om patienternes ernæring på Aalborg Universitetshospital.
I en travl hverdag hjælper stregkodescanning sundhedspersonalet med at overholde de fem patientrettigheder: rette patient, rette medicin, rette dosis, rette tid og rette vej. Stregkoderne på lægemidler er et verificerende sikkerhedsnet i sundhedspersonalets hverdag, når det handler om at hjælpe patienterne bedst muligt.
I Danmark indsamles 9 ud af 10 flasker, og det er enestående på verdensplan. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Mærkning er med til at sikre, at systemet fungerer. Vi har fulgt en lille tykmavet flaske.
