- Målet er at få GRØD ud i hele verden

Lasse Skjønning Andersen har skabt en succesfuld forretning med ambitioner, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Med skridtet ind i detailhandlen er han tættere på at realisere sine drømme om, at flere skal spise sundere.

{(podcast)}

‍

De tænkte ikke på, om muren var bærende eller ej. Lasse Skjønning Andersen og hans venner ville sådan set bare skabe mere plads i det lille trykkeri i Jægersborggade på Nørrebro i København. Lokalet var lejet og skulle nu bygges om til verdens første grødbar. Vennerne var glade for at have fået Lasse hjem til Danmark igen.

Han var i starten af 20’erne og netop droppet officielt ud af en musisk bacheloruddannelse i London.

Nu stod de så altså her og hamrede løs på en væg, mens tankerne fløj om ørerne på Lasse Skjønning Andersen. Hans familie var ikke begejstret for grødideen. Den eneste, der mente, at et iværksættereventyr lød spændende, var hans onkel. Han havde så bare lige foreslået, at det dér grød vel kunne kombineres med sushi. Det vidste man jo i det mindste, at folk ville købe. Mens murbrokkerne faldt af væggen, blev Lasse Skjønning Andersen og kompagni pludselig afbrudt i både slag- og tankestrøm. En ingeniør bankede på ruden og trådte ind i de sænkede lokaler

Ingen manual

I dag er GRØD et mindre imperium på det danske madmarked. Lasse Skjønning Andersen har åbnet 10 butikker og en webshop, har fået sine produkter ud hos blandt andre 7-Eleven, Føtex samt Irma og har tilmed udgivet en kogebog om sin store passion. Mens han fortæller om vejen hertil, spiser han. Der er ikke et sekund at spilde for en travl iværksætter. Det er GRØDs egen ’Chicken Congee’, der nydes. En asiatisk risgrød med økologisk kylling toppet med peanuts, koriander, soja, sesamolie og en smule forårsløg.

– Jeg var 21 år, da jeg startede GRØD, og jeg havde nærmest ikke haft et arbejde før. Der var ikke nogen i min familie eller i mit netværk, der var gået iværksættervejen. Min far er for eksempel professor i sociologi, og han prøver stadig at få mig til at tage en uddannelse, og derfor var det måske nok også mere held end forstand, at jeg kom i gang. Havde vi brudt den væg ned, var vi formentlig aldrig kommet videre, for så havde jeg jo skyldt virkelig mange penge væk, siger han og forklarer, at han nu tror, det har været en fordel for ham, at han ikke havde brugt mange år på de selvstændiges skolebænk, inden han gik i gang med sit grødprojekt:

– Der findes jo ikke en manual for at åbne en restaurant. Du kan sikkert lære alt muligt om Excel ark på handelshøjskolen, men at ombygge et gammelt trykkeri i Jægersborggade til en grødrestaurant er der altså ingen klare retningslinjer for.

{(image2)}

Et sundere liv

De fleste tænker nok først og fremmest på en smattet havreblanding med fedtet frugt eller noget sukker ovenpå, når de hører ordet ’grød’. Hvis ikke skyldes det formentlig, at de har været forbi en af Lasse Skjønning Andersens restauranter eller har hældt kogende vandt på de elegante instantportioner, som kan købes med GRØDs signatur rundtomkring.

– Jeg startede også selv med havregrød. Rigtig meget havregrød faktisk, siger Lasse Skjønning Andersen og kører hånden igennem det kortklippede hår, mens han fortæller, at grødinteressen begyndte, da han besluttede sig for at lægge sit liv om. Som 15-årig blev han nappet af politiet, mens han malede graffiti. Efter et par samtaler med spejlet derhjemme senere var det kosten, som var nemmest at ændre.

– Jeg var doven og vejede for meget, og jeg besluttede, at et fysisk sundt liv skulle forandre mig. Grød lød enkelt og nærende, men det viste sig også hurtigt at være kedeligt. Når du som teenager står og koger selv, bliver grøden ret hurtigt udkogt og klæg, men stille og roligt begyndte jeg at eksperimentere med smagene. Grød blev en helt særlig passion for mig, siger han og lader mundvigene søge op mod øreflipperne:

– Jeg tabte mig og fik det bedre. Derfor blev jeg mere og mere afhængig af at udforske grød. Jeg læste om grødens historie og smagte mig i alle mulige retninger. På en måde lavede jeg min egen lille grøduddannelse. Absolut ingen på min egen alder kunne relatere til det, men jeg var virkelig glad for det, jeg lærte.

{(blockquote-wide)}

Vil ændre madkulturen

Passionen har siddet i ham lige siden. Han når nærmest ikke at spise af sin dampende frokost, fordi det ene ord tager det næste.
‍
– I flere fattige lande er grød stadig en afgørende del af befolkningens kost og ernæring, men i vores vestlige verden har vi fået et andet fokus. Et kødfokus. Og det er så her, jeg forsøger at minde os alle sammen om, at grød kan være meget mere end klæg og klistret. Det er nemlig både sundt og virkelig nærende, siger han og betoner, at det lige netop er det, der er hans mål – at grød igen bliver en fast bestanddel af vores madkultur:

– Det har været helt naturligt for mig at udvide med flere forretninger i høj fart, og vi åbnede derfor også hurtigt restaurant nummer to i Torvehallerne. Det har aldrig været min drøm at være én, der ejede en café eller restaurant, for min motivation har derimod fra dag ét været at få folk til at spise mere grød. Jeg tror simpelthen, at man får det bedre af det. Det har jeg nemlig selv fået, og for mig er drivkraften uden tvivl bevægelsen hen imod god grød og sundere mad. Jeg er ligeglad med, om det er mig, der ejer alle grødbutikker. Jeg går mere op i, at verden spiser bedre. Der er en cirkulær tanke i, at vi moderne mennesker vender tilbage til mere bæredygtighed med bedre kost, der ikke belaster klimaet i lige så høj grad, som rigtig meget andet mad gør i dag, siger han så og retter sig op, da talen falder på de seneste tiltag fra GRØDs side.

‍

Ekstraordinær eksperthjælp

Coronakrisen ramte nemlig en driftig type som Lasse Skjønning Andersen hårdt rent forretningsmæssigt. Nedlukningerne af Danmark fik ham til at tænke i baner, han på sin vis havde tænkt i før, men som han endnu ikke havde gennemført.

– Jeg har haft så travlt med at bygge butikker op, at detailideen har været sat lidt på pause. Selvom vi allerede i 2013 begyndte at sælge instantgrød i 7-Eleven, har detaildelen stået stille. Indtil nu. Erkendelsen er, at vi må satse mere i den retning, men det er en svær mekanisme at få greb om. Detailsalg er noget helt, helt andet end at lave grød i restauranter. Der er kæmpemæssig forskel på, at du møder en gæst, der bestiller en portion grød, og så at fremstille et produkt, som står på en hylde med mange tusind andre varenumre. I restaurationsbranchen handler det ofte om personlighed og kreativitet. Detailhandlen ser ofte verden gennem et Excel-ark. Lige netop her har han været overordentlig glad for den hjælp og bistand, GS1 har ydet.

{(doubleimage)}

– Coronapandemien har fremprovokeret, at vi har fået sat turbo på detaildelen, men det er også nødvendigt, synes jeg. Grød skal ikke kun være et hipsterprodukt i storbyen, men derimod noget sundt og nærende til alle mennesker. Når drømmen er, at flere skal spise sundere, skal grøden også ud til så mange som muligt. Derfor er detaildelen jo virkelig vigtig, men jeg mødte helt ærligt en mur af kompleksitet og ny viden, da jeg skulle sætte mig ind i, hvordan vi udvidede på den her front.

Heldigvis hjalp GS1 mig virkelig meget, siger han og fortæller, hvordan han fik et privat onlinekursus om stregkoder på Zoom. Var der noget, han ikke kunne finde ud af, fandt han smartphonen frem fra lommen og ringede, så der eksempelvis hurtigt og effektivt kunne oprettes produkter i systemet.

– Det var fedt at blive mødt af pragmatisme og forståelse. Jeg er virkelig overrasket over, at der er en brugerejet nonprofitorganisation, som kan hjælpe. Det er dejligt moderne, at det forholder sig sådan, frem for at man skal ringe til et konsulentbureau, som så kræver alt for mange penge af én. Uden GS1 ville vi nok ikke have kunnet realisere detailprojektet i det tempo, vi har gjort. Det ville have været for bøvlet, hvis der ikke havde været eksperthjælp at hente.På vej ud i verden Lasse Skjønning Andersen er nu ikke en mand, der lægger planer mange år ud i fremtiden. Han samler nærmere et hold omkring sig og banker en mur ned, hvis han brænder for et projekt. Og det gør han, når talen falder på GRØD. Men han er også blevet bedre til at lytte til folk, der ved mere, end han gør, om noget helt specifikt.

Alligevel har han nu stadig masser af drømme om, hvad GRØD skal vokse op og blive til, når det lille madmekka har eksisteret i yderligere 10 år.

– Målet er at få GRØD ud i hele verden. Om lidt åbner vi en restaurant i Oslo, og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Herefter drømmer jeg om, at vi kan have restauranter i fem internationale storbyer i løbet af nogle år, men vi lægger lige ud med Norge og ser, hvordan det går, siger han og napper en mundfuld af den rygende grød, inden han konstaterer:

– Helt ærligt så planlægger jeg ikke alt for meget, for jeg synes, det bliver lidt for abstrakt med langsigtede planer. Lige nu har vi en strategi om, at GRØD i 2024 gerne skal kunne ligestilles i forhold til restaurant og detaildel. Det er ikke sikkert, at vi når en 50-50-fordeling, for vi skal finde den rette synergi, men helt generelt håber jeg bare, at vi om 10 år er et internationalt brand. Jeg vil gerne stjæle en masse McDonald’s kunder, så vi alle sammen kan begynde at leve lidt sundere.