– Selvom jeg selv kun var 16 år, ramte det mig hårdt at se pigen, siger den i dag 31-årige Ahmed Hessam, der har været patient i det danske sundhedsvæsen, siden han kom til landet som barn. Som teenager var det imidlertid ikke sin egen situation, han havde fokus på. Ahmed Hessam kunne ikke slå den lille piges konstruerede frihed på legepladsen ud af hovedet.
– Jeg tænkte og tænkte over, hvordan hun kunne komme til at bevæge sig mere frit. Det var her, tankerne om iV-GO opstod, siger han, der dengang var under uddannelse til teknisk designer.
– Hvis jeg skal være helt ærlig, kunne jeg se mig selv i den lille pige. Helt instinktivt vidste jeg, hvad hun følte. Når du går med sådan et dropstativ, føler du dig mere syg, end du måske er. Jeg blev så ked af at se, hvordan situationen hæmmede hendes leg. Jeg var nødt til at gøre noget.
{(image2)}
Det krævede mange sene nattetimer på ungdomsværelset at knække koden til mere frihed. En aften tog han sin lillebrors skoletaske. En idé var spiret frem, og lillebror fik aldrig sin rygsæk igen. Ahmed Hessam skar tasken op og monterede en gardinstang i den. Hvis en droppose kunne spændes på gardinstangen, var en prototype til bevægelsesfrihed ikke langt væk.
– Den nat vidste jeg, at jeg havde fat i noget. At jeg kunne hjælpe den lille pige fra legepladsen. Jeg vidste endnu ikke helt hvordan, men jeg kunne mærke, at det var det her, jeg skulle. Det handlede om retfærdighed. Det handlede om, at pigen fra legepladsen kunne få det bedre, siger Ahmed Hessam. Spørgsmålet var bare, hvordan væsken skulle kunne gives uden at være afhængig af tyngdekraften. Det svar fandt den innovative unge mand nogle nætter senere. Kort inden fuglene skulle til at synge morgensolen frem, knækkede den kuglepen, Ahmed Hessam tegnede med. I samme øjeblik knækkede han koden til sin opfindelse. Fjederen fra kuglepennen sprang ud på bordet. I dag er det en fjeder, der muliggør, at væsken kan distribueres uden hjælp fra tyngdekraften og under hjertets højde. Lillebrors rygsæk og en kuglepensfjeder blev altså fundamentet for OSAA Innovation:
– Jeg startede det ikke som en forretning, men som en idé på teknisk skole. Da jeg præsenterede ideen og løsningen til eksamen, sagde censor til mig, at jeg skulle holde fast i den idé og udvikle videre på den. Der gik nogle år, hvor jeg tog min uddannelse og tegnede på min drøm om aftenen. Da jeg var færdiguddannet, tog jeg et job som freelancedesigner, og derudover havde jeg også vagter på et plejehjem, mens jeg arbejdede videre med det, der er blevet til iV-GO.
{(factbox)}
– Der var et iværksættermiljø, som manglede en person til at stå for maden til mange mennesker i forbindelse med åbningen. Jeg har i andre sammenhænge erfaring med at lave mad til mange mennesker, så jeg påtog mig opgaven, og samtidig benyttede jeg lejligheden til at præsentere min idé. Jeg havde ingen virksomhed på det tidspunkt, men jeg prøvede bare, siger Ahmed Hessam og fortæller, at blandt publikum den aften sad OSAA Innovations kommende co-founder, Jes Broeng. Han så potentialet og rakte straks ud til Ahmed Hessam. Virksomheden var født. GS1 som fremtidssikring Én ting er at skabe en virksomhed. Noget andet er at få den til at vækste og nå ud til de mennesker, man gerne vil hjælpe. Her har GS1 været uundværlig for OSAA Innovation.
{(blockquote-wide)}
– GS1 har hjulpet os med hele systemet til vores UDI-DI (Unique Device Identifier – Device Identifier). Det er takket være GS1, at vi ved, hvor samtlige af vores produkter er henne i verden. Med GS1’s stregkoder kan vi følge det enkelte produkt og hele tiden være på forkant med udviklingen, siger Ahmed Hessam:
– GS1 giver os mulighed for, at vi altid kan spore hvert enkelt produkt. Dermed kan vi også spore eventuelle produktionsfejl på en enhed tilbage til resten af produktionsserien. Vores garanti over for kunderne ville ikke være mulig uden GS1’s enkle og sikre system. GS1 fremtidssikrer os og vores produkter. Det er vi meget taknemmelige for. Snart lancerer de deres nyeste skud på udviklingsstammen. En iV2GO, der – ud over at give patienterne intravenøs behandling på en ny måde – giver sundhedspersonalet et digitaliseret produkt, som vil gøre hverdagen mere enkel. iV2GO kan dermed løfte den intravenøse behandling til nye højder, og OSAA Innovation stopper ikke her. Ahmed Hessam og Alexei Cernenco har med dygtige folk i ryggen udviklet videre på en rygsæk, som kan rumme iV-GO eller iV2GO. Dermed kan en patient som det mest naturlige gå en tur (eller lege mere frit), mens han eller hun er under behandling, uden at man kan se, hvad der er i gang. Designet på iV-BACK er så diskret, at det kan være svært for udenforstående at regne ud, hvad der er i den. Patientsikkerheden og ikke mindst patientglæden er altså i højsædet.
{(doubleimage)}
– Det afgørende er, at det er brugervenligt og skaber frihed. iV-GO skal være så nemt at bruge som overhovedet muligt. Vi har udviklet den eneste mekaniske pumpe, der findes på markedet. Det handler om, at patienterne får en bedre og mere værdig livskvalitet. Vores produkt skal hjælpe andre. Det skal sætte dem fri. Vi er overbeviste om, at hverdagen kan blive nemmere for virkelig mange mennesker, som har brug for drop, hvis de bruger vores produkt og den teknologi, der ligger bag. Derfor handler det om hele tiden at udvide og nytænke vores produktserie, siger Ahmed Hessam.
Fra kontoret i Ballerup når OSAA Innovation i dag så langt ud som til Saudi-Arabien, Qatar, Emiraterne, Singapore, Malaysia og Indonesien.
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Med denne service får du dermed kvalitetssikret data til gavn for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.