I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Version 1.0 – December 2024
Denne Excel-import-fil bruges til at strømline importen af produkt- og emballagedata i GS1Trade Packaging. Den sikrer præcis og standardiseret data, såsom produktidentifikation, emballagens type, materiale og vægt, som uploades i tråd med GS1’s standarder.
Data om produkter og emballager udfyldes først separat og kan derefter knyttes sammen i arket. I arket angiver du selv, hvilken emballage der skal knyttes til hvilket produkt. Den samme emballage kan knyttes til flere produkter, hvis flere af dine produkter bruger præcis samme emballage.
Du kan udfylde data i vilkårlig rækkefølge, men vi anbefaler, at du starter på komponent- eller produktniveau.
Start med at downloade templates fra GS1Trade Packaging. Når du er logget ind i systemet, klikker du på knappen ’Import’ i øverste højre hjørne.
Herefter vælger du, om du vil downloade én eller flere templates og trykker ’Opret template’.
Vigtigt: For hver import, skal du generere en ny template, som downloades fra GS1Trade Packaging. Hver template er unik i sin kodning, og templates kan derfor ikke genbruges, eksempelvis fra en dataleverandør til en anden dataleverandør.
Du kan nu begynde at udfylde din(e) template(s) eller udlevere templates til andre, der leverer data til dig.
En komplet emballage består af tre niveauer. Forklaring følger her:
Komponent
Et låg, en label og en karton er alle forskellige typer af komponenter. Den samme komponent kan genbruges på tværs af forskellige emballageenheder.
Emballageenhed
En samling af komponenter. Den samme emballage kan anvendes til forskellige produktvarianter.
Produkt
Et produkt med identifikatorer og produktnavn(e).
Eksempel på et glas med labels på både låg og glas.
”ReferenceID” og ”Validation”
Anvend et nummer mellem 1-1000 for at indtaste reference ID. Valideringen vil tjekke, om det samme nummer er blevet anvendt et andet sted i arket.
Grøn betyder, at det kun er anvendt én gang. Rød betyder, at nummeret har været anvendt flere gange.
”Name”
Angiv et genkendeligt navn for komponenten. Et som kan søges frem igen. Navnet bør ikke indeholde produktspecifikke informationer, da den samme komponent kan anvendes til flere produkter.
”Elementcode”
Vælg hvilken type komponent der er tale om. Du kan bruge koden ”Other”, hvis du ikke kan finde et mere passende match på listen.
”TypeCode”
Vælg materialet for komponenten.
”Weight Value”
Angiv vægten for komponenten.
”Unit of measurement”
Vælg måleenheden, eksempelvis gram.
Eksempel på det færdige glas, eksempelvis anvendt til syltetøj.
”ReferenceID” og ”Validation”
Anvend et nummer mellem 1-1000 for at indtaste reference ID. Valideringen vil tjekke, om det samme nummer er blevet anvendt et andet sted i arket.
Grøn betyder, at det kun er anvendt én gang. Rød betyder, at nummeret har været anvendt flere gange.
”Name”
Angiv et genkendeligt navn for komponenten. Et som kan søges frem igen. Navnet bør ikke indeholde produktspecifikke informationer, da den samme komponent kan anvendes til flere produkter.
”Type”
Vælg den overordnede funktionstype for enheden.
Eksempel på en association (et link imellem) komponenter og emballage komponenter og -enheder.
”ReferenceID” og ”Validation”
Ved at bruge referencenummeret på komponenterne og enhederne, kan disse linkes sammen.
Bemærk hvordan referencenummeret er anvendt to gange, da hver linje forbinder en komponent til den samme enhed.
Eksempel på data for flere produkter.
I denne fane har du mulighed for at indsætte alle de produkter, som ønskes oprettet i GS1Trade Packaging. Disse produkter kan efterfølgende linkes til de relevante emballageenheder.
Eksempel på hvordan man knytter enheder og produkter sammen.
”ReferenceID” og ”Validation”
Produkter kan linkes sammen med enheder ved hjælp af referencenumrene. Numrene angivet for de forskellige enheder kan i denne fane indsættes ud for de relevante produkter for at knytte produkter og emballager sammen. Bemærk at den samme emballageenhed kan anvendes til alle produkter, som har den samme emballage. Eksempelvis ved forskellige smagsvarianter af syltetøj, som alle påfyldes den samme type syltetøjsglas.
Bemærk, at der ikke må laves ændringer i arkets struktur eller kodelister i fanen ”Lookup”. Ændringer vil betyde, at templaten ikke kan importeres i GS1Trade Packaging.
Når du har forberedt dine emballagedata og gemt din Excel-template på din computer, så er du klar til at importere dine data ind i GS1Trade Packaging, hvor du kan arbejde videre med dine data.
Det første, du skal gøre, er at åbne GS1Trade Packaging og trykke på knappen ”Import” i øverste, højre hjørne.
Herefter skal du trække din udfyldte Excel template-fil ind i det blå felt øverst på siden med teksten ”Træk filen her for at importere eller klik for at søge”.
Herefter vil systemet begynde at bearbejde den uploadede fil.
Hvis filen er udfyldt korrekt, vil status ændres fra ”Venter i kø” til ”Import fuldført”.
Du kan til enhver tid se, hvem der senest har uploadet en fil, og hvad status er/var for filen.
Herunder kan du se nogle eksempler på statustekster, der kan forekomme ved fejlet import.
Fælles for alle fejlslagne importer er, at du har mulighed for at downloade en fil, der viser mislykkede data.
Når du åbner Excel-filen med mislykkede data, vil du se et relativt simpelt Excel-ark.
I arket kan du bruge kolonne B og C for hurtigt at identificere, hvori fejlen ligger.
Eksempel:
På ovenstående billede refereres der til en fejl i det originale ark i fanen ”Product”. Derudover skyldes fejlen i dette eksempel, at man har indtastet et forkert GTIN i det originale ark.
Husk at hver template er unik. Det betyder, at data bliver overskrevet, hvis du importerer samme ark flere gange. Der er flere måder, hvorpå du kan rette en fejlslagen import.
Er der mindre fejl i din template, kan du vælge at rette fejlen i dit oprindelige ark og importere på ny. Derved overskriver du de data, der før var fejl i.
Du kan også vælge at bruge filen med mislykkede data til at rette fejl.
Eller du kan rette eller berige med data direkte i GS1Trade Packaging brugergrænsefladen.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.